Hvad er en spunk?
I anledning af 100-året for Astrid Lindgrens fødsel
Hvad er en Spunk? Spunk - er det noget man dræber løver med eller en sygdom, som gør, at ens øjne synker ind i hovedet, når man sover og giver hikke, når man spiser skosværte med mælk? Pippi Langstrømpe opfinder først ordet og bagefter prøver hun at finde ud af, hvad det betyder. (Fra forordet til "Mine påhit" af Astrid Lindgren) Bliver du nysgerrig efter at se en Spunk eller andre sjove og mærkelige Pippi-ting er der Pippi-udstillinger og konkurrencer på Hovedbiblioteket og Frihedens Bibliotek fra den 5.november - 17.november. På alle fire biblioteker i Hvidovre fejres 100-året for Astrid Lindgrens fødsel med bogudstillinger af det omfattende forfatterskab. Med Astrid Lindgren har det altid været sådan: Hun ser. Hun ser børnene, fordi barnet lever i hende selv. Den, der har et levende barn inden i sig, ser også noget andet: Hun ser naturen med barnets sanser, hun husker, hvordan det føltes, når naturen blev befolket af eventyrvæsner og magiske undere, og hun ser og identificerer sig med alle svage og truede og undertrykte: Børnene, men også dyrene. Marareta Strömstedt i "Astrid Lindgrens klogebog". Hendes bøger er blevet klassikere og et must i alle børns højtlæsnings- og hyggestunder hjemme, i skolen eller på institutionen. Det er derfor Astrid Lindgren er i centrum på dette års Fælles Nordiske Biblioteksuge, hvor den samme Pippi-historie læses på samme tid i hele Norden. Mandag d. 12. november kl. 9 - 9.45 kan du møde historiefortælleren Malene Rose på Frihedens Bibliotek. Hun fortæller Pippihistorier - på sin helt egen måde. Samme dag kan du møde forfatter Lene Faurby på Holmegård Bibliotek kl.9.00, hvor hun læser historien om Pippi. Begge arrangementer er for børn mellem 3 og 6 år og en del af Fælles Nordisk Biblioteksuge - Morgengry på HvidovreBibliotekerne. På Hovedbiblioteket fejres Lindgren d. 14.november -dagen hvor hun var blevet 100 år. I børnebiblioteket er der oplæsning, musik og konkurrence fra kl.9.30 - 10.30 og det er for børn mellem 4 og 6 år.