Folk omkring mig skal være loyale - mød Flemming Østergaard alias Don Ø
Hans image som sammenbidt kyniker er langt fra sandheden, mener Flemming Østergaard selv. Han er alt andet end hård bortset fra, hvis man går bag hans ryg
EJER Egentlig havde det været forståeligt nok, hvis Flemming Østergaard havde sagt nej tak til at lade sig interviewe om sig selv. For er der noget han er træt af, så er det hele tiden at fortælle de samme historier. På den anden siden er han heller ikke meget for at sige nej til folk, når nu de gerne vil have ham i tale. Men han er så småt begyndt at sige nej til nogle henvendelser, især de mange, der gerne vil have ham ud ogholde foredrag. Mere end 60 foredrag om året har han været oppe på. Her blev der hevet i ham fra alle sider for at få at vide, hvordan han på kun ti år har båret sig ad med at gøre en underskudsforretning med kun syv medarbejdere til Danmarks største fodboldklub og entertainmentvirksomhed med flere hundrede medarbejdere. Det er ikke fordi han ikke er stolt af hvad han har udrettet, det er bare det, at han har fortalt den samme historie igen og igen. Det samme gælder for historien om ham selv. Den har han også fortalt utallige gange før, og nu har han gjort det igen i forfatter Marie Lades portrætbog om ham. For det er ikke så meget det, at der er fokus på ham, der generer ham. Det er mere det, at det altid bliver den samme historie han fortæller hver gang. "Jeg synes ærligt talt, at mange journalister tænker alt for meget i de samme baner. Derfor bliver det ofte de samme spørgsmål, de stiller mig, og der kan jeg godt sidde og tænke for mig selv, hvorfor de ikke bare tager og finder en gammel avis, hvor jeg har svaret på de spørgsmål. Det er altid noget med min ulykke i 1986, og ja, den har da præget mig meget, blandt andet på min vægt, men det er efterhånden så mange år siden, at der må være noget andet at spørge om. I løbet af årene er jeg dog begyndt at blive mindre irriteret over journalisters manglende kreativitet og research. Det er et vilkår jeg må leve med," siger Flemming Østergaard, der også lyster navnet Don Ø.
Det italiensk mafiainspirerede kælenavn kom til verden blandt FCK's tilhængere for flere år siden. Først troede Flemming Østergaard, at det var nedladende ment, men da han fandt ud af, at han havde fået kælenavnet fordi tilhængerne mente, at han var som en far for hele klubben, så tog Flemming Østergaard navnet til sig. Så meget endda at hans mailadresse ikke indeholder hans rigtige navn, men kun kælenavnet, og navnet Don Ø har han også fået registreret som et varemærke. Og det er lige præcis hvad manden Don Ø er - et varemærke, der stort set er synonym med FCK. Han er klubbens ansigt udadtil, hvilket han er meget bevidst om. Men det betyder ikke, at han ændrer på sig selv.
"Jeg påtager mig ikke en rolle som ham den hårde banan, der siger tingene råt for usødet for at skabe overskrifter. Overhovedet ikke. Det er min virkelige måde at være på".
Få smil
Imaget som den hårde banan er altså ikke ren opsind. Sådan er han virkelig. Eller sådan er han også, for Don Ø er ikke lavet af sten. Selv om der er langt mellem smilene på hans læber, så er han efter eget og mange venners udsagn en flink og utrolig hjælpsom mand, der er der for sine venner, når det brænder på. Det samme forventer han af andre. Han sætter loyalitet højt både i privatlivet og i sit professionelle liv. "Når jeg oplever, at nogen har opført sig illoyalt, så reagerer jeg prompte. Så ryger de ud af vagten. Sådan nogle mennesker vil jeg ikke have noget med at gøre. Der bliver jeg nødt til at være hård og konsekvent, men jeg hader det, for jeg har mest lyst til at have et godt forhold til alle. Men det sårer mig dybt, når folk går bag min ryg," slår Don Ø fast uden antydningen af et smil på læben.
I det hele taget hader han falskhed, men bliver glad, når folk siger tingene ligeud.
"For nylig mødte jeg en gammel bekendt i Tivoli, og vi snakkede kort sammen. Han var åbenbart blevet chokeret over noget, jeg havde sagt til ham. Men i stedet for at gå bag min ryg, ringede han til mig et par dage efter og sagde det, som det var. At han var blevet ked af noget, jeg havde sagt. Men det viste sig hurtigt, at der bare var tale om en dum misforståelse, og vi fik reddet trådene ud. Jeg synes, det var virkelig godt gjort af ham at tage det op med mig up front i stedet for at gå og holde det inde og være sød og venlig overfor mig næsten gang vi mødtes, mens han indeni tænkte, at jeg var det største røvhul i verden," forklarer Flemming Østergaard i sit store hjørnekontor på femte sal i Parken.
På væggene hænger hædersbevisninger side om side med billeder af Flemming Østergaard, der trykker næver med kendte politikere, sportsfolk, forretningsfolk og mediepersonligheder. Det er beviset på, at varemærket Don Ø har formået ikke bare at få gjort FCK til en folkelig klub, der er elsket af fans langt uden for Valby Bakke, men også er blevet accepteret af samfundets top. Derfor kan man finde de største spidser helt op til statsministeren og kronprinsen bænket til middag i Parkens panorama-salon inden en stor kamp på plænen nedenfor. Her kan Flemming Østergaards store netværk sidde og spise i fred for journalister, og der er stor rift om at være en af de udvalgte, der får lov til at komme op i salonen, ikke bare for at få den bedste udsigt, men fordi det er et godt sted at komme i kontakt med magtfulde mennesker. Pressen har ofte kritiseret middagene for at fungere som en indspist loge, men det afviser Flemming Østergaard.
"Der bliver snakket om alt muligt til middagene, og der er sikkert nogen, der har udvekslet en god idé med én af de andre gæster. Men jeg inviterer kun folk, jeg kan stå hundrede procent inde for, og som jeg selv har lyst til at se, og som jeg er overbevist om, hovedsagligt kommer for at have en sjov og hyggelig aften. Der er ikke noget hovedbord, alle folk bliver spredt ud uanset, hvem de er, så man kan heller ikke regne med, at man kommer til at sidde ved siden af en bestemt person. Det er mine gode venner, der kommer og har en hyggelig aften. Andet er der såmænd ikke i det," siger Flemming Østergaard, der hævder, at han har en god indre radar til at se hvilke folk, der er hans rigtige venner og hvem, der vil være en del af hans netværk udelukkende for at skaffe sig nogle fordele.
Face to face
Men det er ikke kun til middagene at Flemming Østergaard ser sine venner og bekendte. Sit store netværk plejer han hele tiden. Det bliver ikke plejet gennem internettets netværk som LinkedIn eller Facebook. Flemming Østergaard gør det på den gode gamle måde ved at mødes med folk ansigt til ansigt. Det betyder, at han ofte er ude i byen og sjældent tager en stille dag i haven ved villaen i Skodsborg. Sådan har det altid været, også før FCK begyndte at tage al hans tid. Før det var han travlt beskæftiget med forretninger i Danmark og udlandet, så hustruen Inge og de to sønner fik ikke set så meget til ham. "Men det gør jeg nu," siger Flemming Østergaard og viser et af sine sjældne smil, mens han peger på sit armbåndsur.
"Klokken er ikke engang 11 endnu, og jeg har allerede talt med begge mine sønner i dag og et par af mine børnebørn. Vi ser hinanden tit. Jeg tager dem som regel med til en fodboldkamp eller et andet arrangement, så vi morer os, når vi er sammen," siger Flemming Østergaard.
Han har arbejdet hårdt de seneste ti år med at få FCK op i den position, klubben er i i dag, og selv om han er 64 år gammel, så har han ikke tænkt sig at slippe tøjlerne i den nærmeste fremtid.
"Alder er ikke noget, jeg tænker ret mig over. Jeg føler mig ikke særlig gammel. Faktisk har en af de få gange, jeg har tænkt over min alder, været til min ene søns 40 års fødselsdag for et års tid siden. Der tænkte jeg, at det var da lige godt fandens, hvordan kan min egen søn være lige så gammel som mig. Der gik lige et øjeblik, inden jeg fandt ud af, at jeg trods alt ikke er 40 år mere".
martin.poulsen@pola.dk