Erik Bering slipper aldrig blomsterne

Det guldlakerede rigsvåben knejser på toppen af drivhuset, der er fyldt med næsten modne tomatplanter. I beddet foran drivhuset står blomster i alle regnbuens farver, og hvis rigsvåbenet havde øjne, ville det sandsynligvis kigge længselsfuldt efter de smukke blomster i beddet. For gennem to årtier var det ikke simple tomatplanter, som havde selskab af rigsvåbenet, men de fineste blomster, der hver dag blev bragt ind til blomsterdekoratør Erik Berings butik i København.
I 1990 blev Erik Berings butik af samme navn tildelt skjoldet med rigsvåbenet som tegn på, at butikken samme år var blevet Kongelig Hofleverandør.
Netop de store kongelige fester i 1990'erne og i begyndelsen af dette årti, er begivenheder som Erik Bering ser tilbage på med glæde i øjnene, for det var her, at han virkelig fik lov til at folde sit talent ud.
"Min største opgave er uden tvivl dekorationen af Sankt Sophia Katedralen i London til den græske kronprins Pavlos vielse i 1995.
Jeg fik helt frie hænder til at pynte den smukke katedral, og jeg fik lavet nogle virkeligt overdådige opsætninger i kirken og i hele loftet," fortæller Erik Bering, der allerede på det tidspunkt havde lavet flere blomsterdekorationer til kongelige begivenheder, blandt andre Dronning Margrethes og Prins Henriks sølvbryllup i 1992.
Interessen for blomster fik Erik Bering allerede, da han voksede op på Nørrebro. Hver dag gik han forbi en blomsterbutik på Jagtvej, der altid havde dekoreret vinduet ud til gaden med flotte kreationer.
Så da Erik Bering var gammel nok til at tjene sine egne penge, faldt det ham helt naturligt, at gå ned i butikken og spørge, om de kunne bruge et bud. Det kunne de godt, så i en alder af blot 8 år kom Erik Bering ind i blomsternes verden.
Som 20-årig blev han udlært blomsterdekoratør fra Karl Olsen i København, og i de følgende år arbejdede Erik Bering hos forskellige blomsterhandlere i København, inden han i slutningen af 1960'erne tog til London for at lære mere.

Et slidsomt arbejde

"Det var virkeligt lærerigt at være i London og også lidt af en øjenåbner, for jeg fandt ud af, at den måde, vi lavede dekorationer på hjemme i Danmark, ikke var den eneste måde at gøre tingene på. Derfor har jeg også altid anbefalet mine egne elever at tage ud i verden for at lære noget mere. De skal ikke tro, at København er verdens navle," forklarer Erik Bering.
Den anbefaling har han ofte givet videre til de flere hundrede elever, som Erik Bering har haft i sine blomsterkyndige hænder, siden han åbnede sin første butik i Købmagergade i København i 1972.
Butikken, der i 1977 fik en lillebror ved Vesterport, er siden flyttet til Landemærket og solgt, men facaden prydes stadig af Erik Berings navn. Det er en af Erik Berings tidligere elev, Bjarne Als, der i dag driver butikken. For seks år siden fik grundlæggeren nok.
"Mit arbejde har altid betydet meget for mig, og jeg har aldrig været for fin til at tage fat på alle arbejdsopgaver.
Tit er det mig, der har stået og vasket gulv efter en lang arbejdsdag, og det har har ikke rørt mig, men desværre var det ikke alle af mine 15 ansatte, der tænkte lige som jeg," siger Erik Bering, som angiver den manglende arbejdsmoral som en af grundene til at han valgte at stoppe.
"Tit turde jeg ikke tage telefonen mellem klokken otte og ni, fordi jeg vidste, at hvis der var nogen, der ringede i det tidsrum, så var det sandsynligvis for at lægge sig syg. De, der var virkelig brændte for faget, åbnede deres egne butikker".
Da Erik Berings tidligere elev Bjarne Als gerne ville overtage butikken, så den gamle lærermester det som sit snit til at sige farvel til bekymringer over ansattes sygefravær og farvel til meget tidlige morgener på Grønttorvet i Valby, hvor Erik Bering altid personligt tog ud for at udvælge dagens blomster til butikken.
Det stressende liv i København blev dermed skiftet ud med et mere tilbagelænet et med partneren Gunner Ravn i en gårdbutik nær Gilleleje i Nordsjælland.
Åbningstiderne var mere menneskelige, og Erik Bering behøvede kun at tage tidligt op og ind på Grønttovet én gang i ugen.
Her kunne han koncentrere sig fuldt ud om opgaverne og give sig tid nok til også at nyde at udføre dem. Men efter kun et par år i gårdbutikken begyndte helbredet at svigte.

Tilværelsen som pensionist

"Det var midt om sommeren. Jeg var ovre for at besøge nogle venner på Bornholm, og pludselig fik jeg ondt i venstre arm. Jeg tog ind til sygehuset i Rønne, hvor lægen, der tilså mig, sagde, at jeg skulle opereres i hjertet med det samme, og jeg fik valget mellem at blive fløjet med helikopter til enten Herlev Hospital eller Rigshospitalet.
Jeg valgte det sidste, og fik opereret et stykke metal ind, der skulle erstatte min ødelagte hjerteklap.
Lægerne sagde til mig, at jeg skulle slappe af, så selv om mit liv i gårdbutikken allerede var betragteligt mere afslappende end mit tidligere liv i København, blev jeg nødt til at sige helt farvel til arbejdslivet," forklarer Erik Bering, der derfor solgte gården og flyttede ind i et mindre hus i nærheden.
Her bor Erik Bering sammen med sin partner Gunner Ravn - og så selvfølgelig deres to hunde, Tanne på fem måneder og Sofie på syv år.
"Den har ikke helt lært, hvordan den skal opføre sig endnu. Det er nok delvist min skyld. Jeg er alt for god af mig og har svært ved at sige fra," siger Erik Bering undskyldende, da den mndste hund hopper op efter et stykke chokolade på bordet.
Dyr og især hunde har fyldt meget i Erik Berings liv lige siden en god kunde ville af med sin amerikanske cocker spaniel.
"Det var en god kunde fra Hellerup, der pludselig ville af med sin hund. Hun var typen, der kunne finde på at skifte hund og mand ud, så de passede til hendes nyeste boligindretning.
Jeg havde på et tidspunkt sagt, at hvis hun ikke ville have sin hun mere, så ville jeg gerne tage den. Hun tog mig på ordet og ringede til mig en dag og sagde, at nu havde hun altså sat sin hund ind i en taxa, der var på vej ind til mig.
Det var helt i orden, men så skulle hun heller ikke vise sig i min butik det næste halve år, så hunden ikke blev frustreret. Det var hun helt indforstået med," fortæller Erik Bering om dengang han fik sin første hund.
Han har fået masser af tid til at lege med sine hunde efter han først sagde farvel til sin butik Bering House of Flowers i København og den efterfølgende gårdbutik nær Gilleleje.
Arbejdet med blomster har været hele hans liv, men hans hjertesygdom og slidgigt i anklerne har gjort, at Erik Bering har måttet vinke farvel til arbejdslivet. Men han savner det ikke.
"Jeg har haft mange gode oplevelser og store udfordringer i mit arbejde, men jeg nyder, at jeg ikke behøver pukle uafbrudt.
Nu kan jeg bruge meget tid på at gå og lege med hundene og stresse af med at passe blomsterne i min have," siger Erik Bering.
martin.poulsen@pola.dk