Flammen, Citronen og virkeligheden
Hillerød Posten har inviteret tre tidligere modstandsfolk i biografen for at se den ny film om to af besættelsestidens store, omdiskuterede ikoner
Der var langt fra provinsbyen Hillerød og til hovedstaden under besættelsen. Og der er også et stykke vej fra at være i første række, helt derude, hvor man likviderer folk på gaden, og til at trykke illegale blade og modtage våben nedkastet fra fly. Men det var den samme kamp, der blev kæmpet i. Kampen mod den tyske besættelsesmagt. Med både forbehold og ligheder i kampen i baghovedet, inviterede Hillerød Posten og BioCity tre tidligere modstandsfolk fra Hillerød i biografen for at se den nye danske storfilm Flammen og Citronen, som har premiere i aften. Filmen handler om de to omdiskuterede, men også ikoniserede modstandsfolk, der stod bag likvideringer og sabotager i København igennem nogle dramatiske måneder, inden de begge omkom i slutningen af 1944.
Med i Frit Danmark
For et er at se filmen med øjne, der først så dagens lys lang tid efter at Tyskland havde fået krigens sidste tæsk. Et andet er at se en film, der handler om en tid, man selv har oplevet. Jens-Erik Larsen og Flemming Petersen er gamle kammerater fra modstandsbevægelsen i Hillerød. De startede relativt uskyldigt med at duplikere sedler med smånyheder, som de hængte op rundt omkring i Hillerød. Siden kom de til at trykke Frit Danmark og Frit Danmarks Nyhedstjeneste. De var henholdsvis 16 og 18, da de kom ind i modstandskampen. De lærte hinanden at kende gennem Frivilligt Drengeforbund - FDF - der i Hillerød kom til at levere mange drenge og mænd til modstandsbevægelsen. De stod for tryk og distribution af bladene i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. Og de er enige om, at der er nogle særprægede fejl i filmen.