En sand Hvidovredreng er gået bort

l Erik Otto Larsen er død. Man tror næppe, at en mand med en så stor virketrang ikke er hos os mere - men sandt er det. Erik døde onsdag den 30. januar efter kort tids sygdom. Erik var født og opvokset i Hvidovre, hvor forældrene var pionerer i bosættelsen på Dr. Willes Vej. Erik var i sin levetid få år væk fra Hvidovre. Det blev til nogle år på Nørrebro inden turen gik tilbage til sognet - Stenstykkevej, som var basen resten af Eriks tilværelse. Efter udstået læretid som sølvsmed hos Georg Jensen var det andre sider af det kunstneriske, som trak - det var maleriet og efter studier på akademiet blev det maleriet, som var det drivende i Eriks tilværelse. I 1970'erne var det ikke alle, som kunne leve af deres åbenlyse talent, og Erik måtte som mange andre kunstnere have et bierhverv. Det blev til mange år i Københavns kommune som en værdsat miljøinspektør. Erik magtede det ufattelige - for efter den borgerlige arbejdstid blev der arbejdet i atelieret til langt ud på de små timer. Erik var også aktiv i dannelsen af kunstnersammenslutningen POL66, September og M13 og udstillede sammen med grupperne sideløbende med sine utallige separatudstillinger i hele Danmark. Der skulle altid forberedes en udstilling. Bedste krimi i Norden Erik var en meget alsidig kunstner. Det var ikke kun maleriet, som Erik mestrede - han mestrede bestemt også sproget. Erik havde en intuitiv sprogsans, som han udnyttede i sit forfatterskab. Det førte til meget og i 1995 modtog Erik "Glasnøglen" for året bedste krimi i hele Norden. Det var det foreløbige højdepunkt. Der kom siden hen mange romaner og noveller fra skriveværkstedet på 1. sal. Erik evnede også det politiske. Han så straks, når tingene stivnede og viste en vilje til forandring. Erik gik ativt ind i det politiske arbejde i Hvidovre og var den første redaktør af Hvidovrelistens medlemsblad - "Kløverbladet", som han i øvrigt navngav. Erik delte glad ud af sine rige evner og Hvidovre Kunstforening kunne altid regne med en sikker og kompetent konsulent, når bestyrelsen skulle træffe afgørelse om årets udstillere i foreningen, eller når der endnu engang skulle hænges billeder op til en udstilling. Erik var venlig, hjælpsom og en god ven, der delte et hyggeligt samvær med sin familie og mange venner. Vi har mistet en god og fortrolig ven, og vi sender vore tanker til Anne og hendes familie. Æret være Erik Otto Larsens minde Carsten Bender