Tragisk dødsulykke på Holmebækvej i Herfølge
Per Møller
Torsdag aften kl. 20.30 cyklede en 6-årig pige fra Herfølge ad Holmebækvej mod øst.
En 15-årig dreng fra Herfølge kørte på en knallert med en hastighed af 75-80 km/t ligeledes i østlig retning på Holmebækvej.
Den 15-årige dreng påkørte den 6-årige pige bagfra, da han ikke kunne undvige uden om pigen med sin høje fart.
Pigen blev slynget af cyklen og pådrog sig alvorlige kvæstelser i hovedet. Hun afgik ved døden kort før kl. 04.00 natten til fredag.
Den 15-årige dreng brækkede begge arme, fik flænge i baghovedet og skade på den ene ankel.
Drengen havde styrthjelm på, men han havde ikke spændt styrthjelmen fast.
Drengen må grundet sin alder ikke føre knallert og den ulovlige knallert var heller ikke forsikret.