Fortsæt til indhold

Kirkenes økonomi holdes i ro

Folkekirkens medlemstal i Roskilde by er nogenlunde stabilt med godt 36.000 medlemmer

Arkiv
Jan Partoft

Domprovst Jens Arendt ser med fortrøstning på det kommende års økonomi. Han har lige fået en udmelding fra Finansministeriet, der skønner, hvordan prisudviklingen bliver. - Vi har fået at vide, vi skal regne med, at lønninger vil stige med 1,2 procent, driftsudgifterne med 1.6 procent og anlægsudgifterne vil falde med 2,8 procent, siger Jens Arendt. - Det kommer nok til at betyde, at vores økonomiske forhold bliver som i år I 2011 kommer der nok hverken nedskæringer eller en mulighed ekstra udgifter. - Men i år har vi også været gennem en skrap omgang med en generel nedskæring på 10 procent. Det betyder så, at budgetterne er skåret ind til benet. - Så i år sparer sognene på anlæg, der bliver ikke ansat nye medarbejdere og et enkelt sogn har måtte afskedige en sognemedarbejder. Indbyggerne i Roskilde Kommune er forholdsvis trofaste i forhold til Folkekirken. - Der sker ikke de store udsving på medlemstallet, siger Jens Arendt. - Lige under 80 procent af indbyggerne er medlemmer af Folkekirken, og der har kun været små udsving i det tal. I Roskilde Kommune er der 17 sogne. Den samlede økonomiske ramme er på cirka 80 millioner kroner. Roskilde domprovsti har 65.026 folkekirkemedlemmer. jp@roskildeavis.dk Folkekirkemedlemmer Folkekirken i Roskilde by20092010 Roskilde Domsogn13.808,0013.797,00 Roskilde Søndre Sogn6.097,006.074,00 Sankt Jørgensbjerg Sogn7.849,007.820,00 Himmelev Sogn8.317,008.437,00 36.071,0036.128,00 Tallene er per 1. januar (Kilde: Danmarks Statistik)