Fortsæt til indhold

Pink Fiat 500 vækker opsigt

Arkiv
Arkiv

MOTOR : Den ultimative pigebil – og en bil, der med garanti vil få folk til at kigge en ekstra gang. Sådan kan Fiat 500 Pink Limited Edition beskrives.
I Danmark får 50 danskere mulighed for at købe et af de eksklusive eksemplarer, og flere har allerede kastet deres kærlighed på det charmerende lille ikon i enhver piges yndlingsfarve. Forrige weekend blev den fremvist på bilmessen i Bella Centret, hvor den tiltrak masser af begejstrede besøgende til Fiats stand.
-Vi oplever, at Fiat 500 Pink allerede har fået den del opmærksomhed pga. af dens helt særlige farve og de mange andre detaljer, der gør den helt unik. Vores forventning er derfor, at bilerne ikke får lov at stå ret længe hos forhandlerne – også fordi pink faktisk længe har været en efterspurgt farve på Fiat 500, siger Steffen Holm, pressechef hos Fiat Group Automobiles Denmark A/S.
Han opfordrer derfor til ikke at tøve for længe med at besøge en Fiat-forhandler, hvis man vil være en af de heldige 50 danskere, der får fingrer i den pink drøm af en bil.
Fiat 500 Pink er baseret på en 1.2 motor og har som standard radio med CD/MP3 afspiller, sort læderrat og gearknop, aircondition, 15" alufælge, syv airbags, Dualdrive cityservostyring samt Microsofts Blue&Me-system med Fiats innovative eco:Drive-system og det smarte Start-Stop-system, der begrænser dit brændstofforbrug og bilens CO2-udledning. Ved blandet kørsel kan man køre helt op til 20,8 km/l.
Udover den særlige farve adskiller Fiat 500 Pink sig fra andre Fiat 500-modeller ved en række unikke detaljer. Blandt andet er instrumentbrættet og nøgleetuiet pink, og dørmåtterne er broderede med særlige Fiat 500 Pink-logoer. Prisen for alle herlighederne er 175.490 kroner.
mvd