Alligator skildpadde og leguan stjålet fra lejlighed på Parkvej i Køge
Rimelig stor aktivitet hos de kriminelle i Kr. Himmelfartsdagene.
Dagene, der for mange er hygge og ren afslapning er for andre en travl periode - nemlig de, som ikke kan kende forskel på sine egne og andres ting og værdier.
Midt- og Vestsjællands Politi har nemlig fået enmeldelser om 11 indbrud i private beboelser - heraf flere lejligheder.
En eller flere indbrudstyve har rigtigt været på togt i en lejlighed på Parkvej i Køge, hvor der natten til torsdag er stjålet en alligator skildpadde, en leguan, et fladskærms TV, specialmuggert til is, et Rolex kopiur, 4 x PC ramstænger, 2 skakbrikker i glas - konge og tårn. Gerningmanden er kommet ind ved at sparke hoveddøren ind.
Fra en lejlighed i Egestræde i Store Heddinge er bl.a. stjålet 50" plasma TV, to bærbare PC'er, spillekonsoller, rødt smykkeskrin indeholdende smykker, Blu ray DVD'er m.m.
Fra en lejlighed på Nylandsvej i Køge har tyven fået bl.a. computer, smykker og tøj med sig og lidt derfra, i Ølby Center, er en tyv sluppet fra indbrud i en lejlighed med bl.a. en Samsung fladskærm, Ex-box, sparegris og et par støvler.
Derudover indeholder listen over anmeldelser om indbrud i private beboelser "besøg" i Greve, Karlslunde, Solrød Strand , Bjæverskov og Havdrup.
Flere virksomheder har også haft uanmeldt besøg i de seneste døgn.
Fra en forretning i Solrød Center er stjålet bl.a. 25-30 barbermaskiner. Fra to skurevogne ved en virksomhed på Bækgårdsvej i Borup er gerningsmændene sluppet derfra med bl.a. to bærbare PC'er, og et tastatur. To bærbare PC'er er også blandt udbyttet ved et indbrud i en virksomhed på Theilgårdsvej i Køge. Fra en restaurant på Ræveholmsvej i Karlslunde er tyvekosterne bl.a. to kasser sodavand, diverse ispinde. Der har også været anmeldelser om indbrud i virksomheder i Greve og Solrød,
Desuden anmeldelser om tre indbrud og tyverier fra personbiler i Greve og en i Strøby Egede, samt et tyveri fra en varebil på Tigervej i Køge.
pm