Fortsæt til indhold

Morten Eskesen ny træner for Køges U/15

Arkiv
Arkiv

Køge Boldklub har ansat den tidligere førsteholdsspiller Morten Eskesen som ny træner for U/15 truppen.
- Vi mener i al beskedenhed, at vi i Morten Eskesen har fået den perfekte træner til at gøre vores spillere klar til det næste vigtige skridt op i ligatrupperne i HB Køge. Udviklingen af spillere har efter etableringen af HB Køge vores hovedfokus - og den disciplin mestrer Morten til UG, fastslår Lennert Hansen fra Køge Boldklubs eliteafdeling.
Morten Eskesen har udover sin A-licens fungeret som divisionstræner i både Greve Fodbold og Kalundborg GB.
Morten Eskesen nåede i sin aktive karriere at spille 280 kampe på Køge Boldklubs bedste hold - blandt andet som anfører på det Køge-hold der i sæsonen 2002/2003 spillede i Superligaen.
pm