Fortsæt til indhold

Delfi Technologies i nyt stort samarbejde

Delfi Technologies A/S i Køge og IT Gruppen AS har indgået samarbejde om levering af løsninger med elektroniske hyldeforkanter til detailkæder i Danmark.

Arkiv
Arkiv

Delfi Technologies A/S på Galoche Allé 1 i Køge og IT Gruppen AS har metop indgået samarbejde om levering af løsninger med elektroniske hyldeforkanter til detailkæder i Danmark.
Samarbejdsaftalen betyder, at IT Gruppen håndterer levering, installation og support på Breece System fra Delfi Technologies A/S. Breece løsningen består af elektroniske hyldeforkanter fra ZBD Displays Ltd. i England og innovative software-moduler, udviklet af Delfi Technologies A/S, til design og kontrol af hyldeforkanterne.
Detailkæder kan foretage installationen af de elektroniske hyldeforkanter mens butikken opretholder den daglige drift og samtidig betjener sine kunder. Derfor tror både IT Gruppen og Delfi på, at dette samarbejde vil føre til mange installationer af elektroniske hyldeforkanter hos danske detailkæder.
Samarbejdet vil på ingen måde påvirke IT Gruppens eksisterende kunder med elektroniske hyldeforkanter. I stedet medvirker samarbejdet til, at IT Gruppen kan tilbyde detailkæder mere fleksible løsninger fremadrettet.
Mange andre systemer fungerer via infrarød teknologi, men denne metode kræver betydelig tid og arbejdskraft. Fordi konceptet med Breece System bygger på en RF trådløs teknologi, bliver forstyrrelser i butikken minimal - hele systemet kan integreres hurtigt og simpelt, og alle elektroniske hyldeforkanter (epops) kan opdateres på én og samme tid, uden at påvirke den eksisterende infrastruktur.
Det exceptionelle og helt unikke ved Breece System er, foruden at løsningen er designet med en funktionel og meget fleksibel brugerflade, at butikken kan kombinere alt fra varetekst og billeder til stregkoder og logoer på de elektroniske hyldeforkanter.
Med Breece System er det også muligt for en butikskæde, at gennemføre centrale ændringer af pris og produkt informationer hurtigt og enkelt i alle butikkerne - på én og samme gang. Løsningen kan integreres i nye og eksisterende butiksmiljøer.
Detailkæder kan udrydde pris fejl og mindske køtiden ved kasserne, da der fremover vil være 100 % nøjagtighed og overensstemmelse mellem prisangivelsen på de elektroniske hyldeforkanter og i kasselinjen ved at anvende Breece System. Samtidig kan butikken bruge sine eksisterende it-systemer til at hente og derefter opdatere de elektroniske hyldeforkanter med aktuelle markedsføringsinformationer.
Begge parter i samarbejdet tror på, at fremtiden vil byde på et større samarbejde omkring levering af elektroniske hyldeforkanter til detailkæder i Danmark.
pm