Fortsæt til indhold

Ohm gider ikke chokoladefabrikken

Rune Ohm har sat sig i den Blå Stol til en snak med Lokalavisen om temperament, stilhed i Ostseehalle, en fyreseddel fra Ajax - og hvorfor han hellere vil arbejde med børn end på Toms chokoladefabrik

Arkiv
Mikkel Hansen

Hvorfor skal stolen stå her?
Jeg bor her i området sammen med min kæreste og vores datter. Vi nyder naturen med vandet tæt på og gåture i naturen, samtidigt med at vi har byen tæt på.

Hvorfor begyndte du at spille håndbold?
En fodboldven fik lokket mig med til håndbold. I lang tid spillede jeg fodbold om sommeren og håndbold om vinteren. Jeg havde altid troet, at det ville ende med, at jeg valgte fodbolden. Men på tidspunkt meldte jeg afbud til en fodboldkamp for at spille med i en kval-kamp om oprykning med håndboldholdet - så blev jeg sat af førsteholdet i fodbold. Det gjorde jo valget en del nemmere. Og så sker der jo mere i håndbold, der er flere mål og mere fart på. Men jeg havde nu aldrig regnet med, at jeg skulle drive det så vidt.
Jeg spillede i Greve indtil juniorårene, hvor en kammerat og mig skiftede til Ajax Farum for at spille i en bedre række. Som ynglingespiller var jeg et år i Helsingør og spille 1. division, inden jeg vendte tilbage til Ajax, hvor jeg var med til at rykke op i ligaen.

Hvorfor forlod du Ajax?
Jeg blev faktisk fyret. Klubbens økonomi var presset i kølvandet på Peter Brixtoftes store planer, så det trak ud med en kontraktforlængelse. Derfor tog jeg til prøvetræning i en tysk klub, og så blev jeg fyret i Ajax. Det var nok ikke det smarteste træk, jeg har lavet. Efterfølgende har jeg hørt, at det mest handlede om, at klubben ville spare de småpenge, som jeg fik i løn. Men der er ingen hard feelings fra min side. Transfervinduet var lukket, så jeg kunne ikke spille i andre danske klubber. Derfor tog jeg fem måneder til Schweiz, hvor jeg spillede for Kadetten Schaffhausen. Derefter skiftede jeg til AaB.

Hvordan var det så at komme til SønderjyskE?
Det har været en fin overgang. Der er tegning til noget rigtig spændende i SønderjyskE. Inden jeg skiftede, så jeg en kamp i Humlehøj-Hallen, og det var en intens stemning, hvor publikum sidder helt tæt på banen. I Gigantium i Aalborg er der plads til over 4.000, men stemningen er slet ikke så intens, fordi folk sidder for langt fra banen. Publikums opbakning giver os et godt rygstød. Selv om vi i perioder i denne sæson har haft problemer med spillet, er opbakningen der stadig.

Du har spillet i topklubber og på landsholdet. Hvordan er det at være i en klub i bunden af ligaen?
Jeg startede med en stor rolle i Skjern men på grund af en række uheldige skader røg jeg ud på et sidespor. Hvis jeg skal være glad, så skal jeg spille. Og det gør jeg her. Samtidigt har jeg fået en større rolle hos SønderjyskE, og det er med til at udvikle mig som håndboldspiller og menneske.
SønderjyskE er inde i en spændende udvikling, og det er spændende at være med til at bygge noget nyt op her i klubben. Jeg ved fra min tid i Ajax, at første år i ligaen er svært. I år har vi ovenikøbet en liga, hvor alle slår alle. Det er egenligt mere charmerede, selvom resultaterne måske ikke altid falder ud til vores fordel. Men så længe vi selv har muligheden for at afgøre vores overlevelse er jeg glad. Vi kan selv afgøre vores egen skæbne, og hvis vi kan holde niveauet fra AG-kampen, ser det fornuftigt ud.

Har du temperament?
Ja, det kan jeg vist ikke løbe fra. Temperamentet har altid været en del af mit spil, og det vil det altid være. Så kommer der nogle svipsere, men jeg er blevet bedre til at styre mit temperament. Jeg gider ikke træne hårdt en hel uge for så at spille skidt i weekenden. Jeg forventer meget af mig selv og andre. Jeg har altid haft et stort temperament, men det er nu blevet bedre med årene, og jeg prøver at bruge det konstruktivt.

Hvad har været din største håndboldoplevelse?
Jeg kan ikke pege på en enkelt begivenhed som det største. Det største har for mig været de mennesker, som jeg har lært at kende undervejs. Jeg prøver at nyde de øjeblikke, der er lige nu. Jeg tager tingene som de kommer og lever i nuet. Men en af de kampe, som jeg husker bedst, var med AaB i Europacuppen ude mod Kiel. Vi kom foran med fire mål, og så var der helt stille i Ostseehalle. Det var fedt at opleve, selvom vi endte med at tabe. At være til slutrunde med landsholdet har selvfølgeligt også været sjovt.

Kendte du Sønderborg før I flyttede hertil? Nej, slet ikke. Jeg kendte ikke noget til byen før jeg kom herned til møde med SønderjyskE.
Vi havde en god mavefornemmelse omkring Sønderborg, og det var en fælles beslutning at flytter hertil. Jeg blev overrasket over hvor smukt her er. Der er masser af vand og flot natur. Vi er faldet godt til her i området, og det er vigtigt. Hvis ikke familien fungerer, kan man ikke præstere på banen.

Du skal snart i gang med en uddannelse?
Jeg er oprindeligt udlært VVS- og energimontør. Jeg var i praktik hos en håndværker i 10. klasse, og der blev jeg tilbudt en læreplads. Jeg var lidt skoletræt, så sagde jeg ja, selvom det ikke var noget jeg brændte for. Og da jeg først var begyndt, forlangte min far at jeg gjorde det færdigt, og det er jeg glad for i dag. Jeg arbejdede kun i branchen i knap et år efter jeg var blevet udlært. Det var på Toms chokoladefabrik, hvor jeg reparerede rør. Det var et fint arbejde, for jeg havde stor frihed til håndbolden, og så var der jo chokolade.
Men det er slet ikke en branche for mig. Jeg vil hellere arbejde med mennesker, så jeg håber at begynde på pædagogseminariet i Aabenraa. For tiden læser jeg dansk på VUC som forberedelse til pædagogstudiet. Jeg håber, at jeg kan kombinere uddannelsen med håndbold, for jeg gider ikke gøre noget halvt. Jeg skal kunne passe begge ting fuldt ud og stadig have tid til min kæreste og vores datter på 16 måneder.

Hvad bruger du ellers tiden på?
Som håndboldspiller har man meget fritid, og det nyder jeg. Til gengæld har man ikke meget frihed, for man er meget låst af f.eks. kampe hver weekend. Så har jeg god tid til at være sammen med min kæreste og vores datter. Og i år skal jeg spille noget mere golf. Jeg har spillet alt for lidt de sidste par år, først var der en skulderskade og så var der flytningen, men nu skal jeg i gang igen... når det bliver lidt varmere.