Fra en håndboldgal familie

Hvorfor skal den blå stol stå her?

Hallen har altid haft stor betydning for mig. Min farfar og farmor var halinspektører fra den blev bygget til 2004, og jeg har også kendt dem, der kom bagefter. Så jeg har tilbragt meget tid i hallen og spillet mange håndboldkampe der.

Hvornår begyndte du at spille håndbold?

Det er 15-16 år siden. Hele min familie spiller håndbold, og alle går utrolig meget op i håndbold; min farmor og farfar, mine forældre, min bror. Altså bortset fra min søster... hun er faktisk den eneste i familie, der ikke spiller håndbold.
Min bror og mig spillede også meget fodbold, da vi var yngre. Men vi valgte til sidst håndbold fremfor fodbold, for det var der, at vi kunne vinde flest medaljer... men det var nu heller ikke så svært at vinde medaljer i de små årgange. Nogle medaljer fik man jo nærmest bare for at møde op.

Men de pyntede alligevel på væggen derhjemme?

Haha... ja, det gjorde de, men jeg har nu pakket dem væk for længst. Men vi vandt også mange kampe. Vi havde et godt hold, og nogle gange vandt vi med 10-20 mål, og som 2. års drenge blev vi nummer to ved DM.

Men kan håndbold ikke komme til at fylde for meget?

Jo, det synes min søster i hvert fald. Hun kan godt blive lidt irriteret, når alle vi andre kun snakker håndbold. Men det fylder også meget i hverdagen, og nogle gange måske også for meget. Men jeg er ikke typen, der ser alle kampe der bliver sendt i tv, for det må ikke blive for meget, for jeg skal stadig kunne nyde håndbolden. Derfor er jeg også glad for at jeg har et arbejde ved siden. Hvis der kun var håndbold i mit liv, ville det blive for kedeligt.

Hvad arbejder du med?

Jeg arbejder 12 timer om ugen som medhjælper i Børnegården Mågevænget. Jeg gjorde også rent på slagteriet i Blans på et tidspunkt, men det holdt kun en uge. Jeg var simpelthen for træt, når jeg kom til træning. Så er det bedre i børnehaven. Der kan jeg hygge mig med børnene, og de er også meget flinke til at give mig fri til træning og kamp.

Vil du også arbejde med det i fremtiden?

Nej, det er det nu ikke. Jeg har arbejdet i en børnehave i halvandet år, og jeg nyder det, men det er ikke den vej jeg skal. Jeg vil gerne i gang med en uddannelse efter sommerferien, men jeg har endnu ikke bestemt, hvilken retning det skal være.

Hvad får du ellers tiden til at gå med?

Det meste tid går med håndbold, arbejde og min kæreste, som jeg har været sammen med i 5 år. Hun er heldigvis indstillet på, at jeg bruger meget tid på håndbold. Derudover skal der også være tid til venner og familie.

Du har på kort tid udviklet dig fra at være et af de unge talenter til at være en af holdets profiler. Hvordan har den proces været?

Det er sjovt at se udviklingen i bakspejlet. Jeg kom op som en fysisk lille spiller, besluttet på at gøre det godt. Jeg kom op på førsteholdet i foråret 2009, da begge holdets stregspillere var skadet. I januar 2010 kom jeg på kontrakt med 2010.
Det var hårdt at komme op på førsteholdet, for de trænede oftere og hårdere, der blev stillet større krav, og de andre spillere var meget større end mig.
Men jeg har udviklet mig meget siden, og jeg er utrolig glad for den tillid som klubben og træneren har vist mig. Det er fedt at være en vigtig brik for holdet i en alder af 20 år. Jeg havde altid håbet og satset på at nå hertil, men jeg havde ikke regnet med, at det skulle gå så stærkt.

Du har altid spillet og boet i Sønderborg. Har du ikke lyst til at prøve noget andet?

- Jeg har lige forlænget min kontrakt til 2014, og jeg udvikler mig meget her i klubben. Jeg har gode holdkammerater, og jeg håber på masser af spilletid i ligaen de kommende år. Men der kommer måske nok et tidspunkt, hvor jeg gerne vil prøve noget nyt. Jeg vil gerne til udlandet eller en dansk topklub for at se, hvad jeg kan drive det til. Min ambition er at bliver en af de bedste.
Men det kan jo være at SønderjyskE bliver en topklub, og så er der jo ingen grund til at rejse.

Hvordan er det at spille på hold med din bror, Casper?

Det er sjovt, der er jo ikke mange brødrepar i ligaen. Jeg har jo altid set op til ham, for han har altid spillet på de bedste hold her i området og været med på SønderjyskE's hold, siden klubben flyttede til Sønderborg. Jeg har altid fulgt ham og set ham spille rigtig mange kampe. I kampene er vi mere holdkammerater end brødre, men det har skabt et tæt og specielt forhold, at vi spiller sammen.