Bulldogs venter i semifinalen
Fynboerne vandt sikkert i Aalborg, Så nu er planerne for semifinaleserien på plads
Lørdag aften fandt man det fjerde og sidste hold til semifinaleserien i ishockey. Odense Bulldogs drog til Gigantium i Aalborg og vandt sikkert med 3-0. Dermed kunne det højeste seedede hold, Frederikshavn Whitehawks vælge mellem vovserne fra Fyn og Mighty Bulls fra Rødovre.
"Vi vil gerne et par ture til København," sagde den gamle nordjyske kæmpe, Mike Grey, der er hjælpetræner hos de hvide høge. Og så lå det - helt som forventet - til en semifinaleserie mellem SønderjyskE og Bulldogs. Og da de lyseblå sluttede én plads bedre end fynboerne i grundspillet, får Simioni og Co fordelen af flest hjemmebaner i serien, der spilles bedst af syv kampe.
Med de seneste præstationer - både af SønderjyskE og Bulldogs - in mente, så bliver det et brag af en serie.