Mike Paulsen knokler for chancen

SønderjyskE's unge talentfulde playmaker Mike Paulsen griber interviewbolden og taler om hårvoks, kendte familiemedlemmer, hårdt arbejde og en kasse øl, der snart skal inddrives.

Christoffer Fors har sendt interviewbolden videre til dig, og han vil gerne vide, hvor mange dåser voks du bruger på en uge?
Historien om mit voksforbrug er vist kørt lidt op. Jeg bruger ikke så meget som de andre tror. Jeg har en lille hemmelighed med at sætte mit hår. Jeg bruger i hvert fald ikke engang en dåse om måneden.
Er det så en meget stor dåse?
Haha, nej, det er bare en lille dåse ID-voks. Flere af de andre spillere er jo lidt tynde i toppen, så de er vist bare lidt misundelige.

Hvornår begyndte du at spille håndbold?
Jeg var vist fire år. Min familie er vilde med håndbold, så jeg blev altid taget med ud i Ulkebøl-Halllen. Så jeg kunne jeg jo ligeså godt begynde at spille selv. Men jeg stoppede faktisk hurtigt igen, for jeg ville meget hellere spille fodbold. Jeg gad ikke løbe, så jeg endte med at stå på mål. Men da jeg var 6-7 år kom en af mine gamle trænere og sagde: Du skal spille håndbold. Så jeg blev nærmest tvunget tilbage til håndbolden. Men det er jeg jo glad for i dag.

Hvorfor blev du så ikke målmand i håndbold?
Det overvejede jeg også, men der bliver jo skudt helt vildt hårdt, så det havde jeg ikke lyst til. Man skal være lidt mærkelig for at stå på mål i håndbold.

Hvordan er det at komme fra en så håndboldinteresseret familie?
Næsten hele familien har jo spillet håndbold, men nu er der kun mig tilbage. Men der bliver snakket rigtig meget håndbold, når vi er samlet, og det har jeg det helt fint med. Sådan gør vi i vores familie. Det er kun, hvis vi lige har tabt en kamp, at jeg måske gerne vil tale om andet end håndbold.

Har det været et pres at være fætter til Jan Paulsen og Lars Christiansen?
Det var det, da jeg var mindre. Der blev jeg tit målt op mod dem. Men i dag mærker jeg ikke noget til det. Hvis jeg f.eks. havde spillet venstre fløj som Lars ville det måske have været anderledes. Folk synes bare det er sjovt, når de hører, at jeg er i familie med dem. Men for personligt er det ikke noget særligt. For mig er de ikke stjerner - de er jo bare mine fætre.

Hvornår fandt du ud af, at du havde talent for håndbold?
Det kom faktisk meget tidligt. Jeg husker, at jeg havde det meget let i ungdomsårene. Jeg skulle slet ikke anstrenge mig så meget, som de andre. og det vænnede jeg mig til som ungdomsspiller. Fra jeg var 16 til 18 år spillede jeg i Skanderborg, hvor jeg var på sportsakademi. Og jeg tog nok let let på det, indtil Morten (Henriksen, red.) hentede mig til SønderjyskE. Her fandt jeg ud af, at jeg virkelig skal kæmpe for det. Min træningsintensitet er steget 10-15 procent efter jeg kom til SønderjyskE. Jeg er i gang med min tredje sæson i SønderjyskE, og jeg har virkelig lært at arbejde hårdt. Det er jeg også nød til, hvis jeg skal have spilletid på førsteholdet for konkurrencen er stor.

Der er jo ikke meget spilletid til dig på grund af den store konkurrence. Kan det ikke være frustrende?
Konkurrencen er hård med to gode playmakere. Men det er kun godt for holdet, og jeg glæder mig, når de andre gør det godt. Nogle gange kan man selvfølgelig godt stå på sidelinjen og tænke: Sæt mig ind. Giv mig nu chancen. Men der er jo kun én ting at gøre: Jeg skal være tålmodig og vise noget på træningsbanen, og der er to dygtige spillere, som jeg må prøve at overhale.

Betyder det noget for dig at være lokal spiller på SønderjyskE?
Ja, det gør det. Det giver en ekstra klubfølelse, og jeg føler mig tæt knyttet til klubben, og jeg er stolt af at være en del af SønderjyskE. Jeg har faktisk altid haft en drøm om at spille for SønderjyskE. Da jeg spillede for Sydstjernen indgik en kammerat og mig et væddemål om, hvem der først kom på SønderjyskE's hold. Vi væddede en kasse øl... og jeg har faktisk aldrig fået den. Det skal jeg vist lige have en snak med min kammerat om.

Hvad byder fremtiden på?
Jeg har kontrakt frem til sommeren 2015, og mit mål er at få mere spilletid på holdet. Indtil nu har jeg kun fået spilletid på udebane, men mod Viborg var jeg for første gang på banen hjemme i Skansen. Det var enormt fedt at mærke 2.000 tilskuere bag, og det vil jeg gerne opleve igen. Så jeg må bevise på træningsbanen, at man skal satse mere på mig. Jeg arbejder bl.a. på at udvikle spidskompetencer som stående hurtige skud og mit fintespil.

Hvad laver du, når du ikke spiller håndbold?
Jeg har en elevplads hos Sønderjysk Forsikring, hvor der bliver taget meget hensyn til min håndboldkarriere. Jeg får fri til træning og kamp, og tilgengæld er forløbet forlænget med ni måneder. Jeg er færdig som forsikringsrådgiver til april næste år, og jeg overvejer at læse videre til assurandør.

Hvordan går det mod Aarhus?
De kommer til Skansen som favoritter, men det er et hold, so vi godt kan slå. Vi havde mange chancer, da vi tabte knebent til dem på udebane. Der er helt sikkert en mulighed for at få point til kampen om slutspillet. Vi kan selv afgøre om vi skal i slutspillet, men vi skal bare være kolde og kyniske resten af sæsonen.

Hvem skal have bolden næste gang?
Det skal Martin Kærgaard eller Julebjørn, som han bliver kaldt i Aalborg. Da vi var i Aalborg hørte jeg, at et par af hans tidligere medspillere kaldte ham Julebjørn, og jeg vil da gerne vide hvorfor.