Fortsæt til indhold

Besøgsrekord på Cirkusmuseet

Museet satte i 2016 besøgsrekord med over 26.000 gæster og flere arrangementer end nogensinde før

Arkiv
Arkiv

- I forhold til kommunens vision om at være børnenes og familiernes by rammer museet i den grad plet. Her er tilbud som byens borgere kan nyde godt af, så som cirkusskole, workshops for familier, forestillinger og andre kreative aktiviteter, men det er også aktiviteter, som bliver benyttet af mange fra hele Storkøbenhavn og dermed er med til at brande Hvidovre positivt... For Niels Ulsing er det vigtigt at museet har de to sider, så det både er en lokal kulturinstitution, men også en turistattraktion, der er med til at vise de mange gode sider som Hvidovre rummer. - Vi er en kommune i Storkøbenhavn og folk søger kvalitet og tilbud, der rammer ned i deres behov. Derfor vil gode tilbud blive brugt af mange også fra andre kommuner, så længe der netop er kvalitet i dem... Cirkusmuseet havde i 2016 over 400 forskellige arrangementer. Det var alt fra juleforløb for børnehaver til store events som Avedørelejrens julemarked som museet sammen med Forstadsmuseet var primus motor i. De mange arrangementer har krævet ressourcer og sideløbende har museet i 2016 flyttet alle sine genstande fra den vandskadede Engstrandskole til arkivhotellet Iron Mountain. Ifølge Niels Ulsing har det været en enorm belastning for organisationen, som trods det også har formået at producere to nye udstillinger. - Der er blevet løbet stærkt i 2016, og vi kan ikke forvente det samme tempo i 2017, hvis bukserne skal holde, men der vil blive arbejdet benhårdt på at fastholde de mange gode tilbud til museets gæster... Museet puster ud imellem jul og nytår, hvor der er lukket fra og med den 23. december til og med den 1. januar. Der er åbent igen fra den 2. januar.

Cirkusmuseet
Cirkusmuseet