Fortsæt til indhold

Sejrsstimen skal fortsætte i Italien

Esbjerg Gymnasium skal forsvare de sidste tre års sejre i Italien i denne uge

Arkiv
Rune Weitling

Det kan godt være, der kæmpes på skoleområdet i denne tid, men der dystes også på andre parametre i undervisningsverdenen.
Esbjerg Gymnasium sendte således 16 elever og 2 lærere til Italien søndag, hvor de skal forsvare titlen i EuroSport i Poggibonsi. EG skal i bordtennis, atletik, volleyball og fodbold forsvare 1. pladsen fra de seneste tre års EuroSport, der er blevet afviklet i Belgien, Frankrig og i 2012 i Danmark.
EG holdet præsenterede ved morgensamlingen i sidste uge det kulturelle indslag, som skal præsenteres ved åbningsceremonien i Italien, og i den forbindelse fangede avisen en af de deltagende elever.
"Forberedelserne er gået rigtig godt. Vi er klart stærkest i atletik, men vi kan også godt matche dem i de andre discipliner," lyder det sejrssikkert fra Lasse V. Andersen fra 2.z.
Hvad forventer I jer ellers af turen?
"Vi forventer en fed tur med godt fælleskab, godt vejr og nogle spændende kulturelle oplevelser. Vi bliver jo blandt andet indkvarteret hos italienere, og så mødes vi med gymnasielever fra syv andre lande, ligesom vi skal til både Sienna, Firenze og Pisa. Det bliver kanon, og vi vil gære alt for at få titlen igen" lyder det fra 2. g'eren.