Mariagerfjord med i hastighedskampagne
Arkiv
På fem år har 51 mennesker mistet livet på grund af for høj fart på vejene alene i Nordjyllands politikreds. Derfor vil Mariagerfjord Kommune sammen med Rådet for Sikker Trafik nu have flere til at lette foden fra speederen.
Det sker med en ny kampagne, der både kan ses i tv og langs vejene. Politiet bakker op med kontrol.
I forbindelse med kampagnen har Rådet for Sikker Trafik spurgt 2.046 personer i hele landet, om de synes, at der køres for stærkt i det område, hvor de bor. Hele 67 % af de adspurgte svarer ja.