Fortsæt til indhold

Mariagerfjord udlodder penge til landsbyer

Arkiv
Arkiv

Mariagerfjord Kommunes Udvalg for Kultur og Fritid har besluttet at udlodde en pulje penge til at understøtte det store arbejde der bliver ydet i kommunens landsbyer. Puljen er på 300.000 kroner og kan søges inden 1.december i år.

Mariagerfjord Kommune vedtog for et par år siden en landdistriktspolitik med fokus på blandt andet infrastruktur, gode mødesteder og det gode hverdagsliv i landdistrikterne. I den forbindelse afsatte Kultur og fritidsudvalget en årlig pulje til at understøtte indsatserne.