Stor deltagelse i "Cool uden røg" i Syddjurs
Arkiv
Alle elever i 7.-9. klasse i Syddjurs Kommune har i efteråret haft undervisning i Kræftens Bekæmpelse kampagne ”Cool uden røg”. Det gør kommunen til den kommune i landet med det højst antal deltagende klasser.
Andelen af rygere er de sidste 50 år faldet, men faldet blandt unge er i de seneste år gået i stå. I gennemsnit ryger hver femte elev i 9. klasse. Og hver tredje har prøvet at ryge.
I Syddjurs Kommune viser en ny undersøgelse, at det kun er hver fjerde, der har prøvet at ryge i 9. klasse.