Matchbold til SønderjyskE
Efter en række meget jævnbyrdige kampe i kvartfinaleserien, var SønderjyskE klart bedst i søndagens match
Derf var godt og vl 3.700 på lægterne i SE Arena da SønderjyskE og Esbjerg søndag var ude i seriens femte dyst. Og de var alle oppe at stå og klappe spillerne fra isen efter en rigtig god kamp.
Kvartfinaleserien har været en rigtig dynamit serie, hvor hver eneste kamp har været særdeles jævnbyrdig, og det kun har været meget små maginaler, der har afgjort hvilket hold der skulle vinde. Men sådan var det faktisk ikke i søndagens kamp.
Her lykkedes det nemlig hjemmeholdet at dominere kampen. Det lykkedes at fastholde et tungt pres på gæsterne, og de meget giftige vestjyske angribere kom ikke rigtig til kvalificerede afslutninger før meget langt fremme i kampen.
Frank fik hul på bylden
I en første periode, hvor hjemmeholdet vandt skudstatistikken med bred margin, tog Esbjergs sidste skanse, Daniel Sperrle, det ene skud efter hinanden, men da Steffen Frank bankede pucken i nettet fra distancen, kunne svenskeren ikke stille noget op. Og så var de lyseblå i gang.
Nu bliver det meget spændende, at se om Esbjerg kan gøre comeback. Der er i hvertfald ingen tvivl om, at Granly Hockey Arena vil være pakket til sidste plads på torsdag aften når sjette kamp i serien skal spilles. Rigtig mange af de mange fans i skøjtehallen vil være iklædt lyseblå trøjer og halstørklæder.