Det får du for din stemme

Interesserer du dig for, om ældre på plejehjem får bad to gange om ugen eller to gange om måneden? Betyder det noget, om du skal betale 2.000 eller 3.500 kroner om måneden for en daginstitutionsplads? Og er det vigtigt, at kommunen ikke lukker din lokale skole?
Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, kunne du overveje at stemme til kommunal- og regionrådsvalget 19. november. For aldrig har kommunerne spillet en så stor rolle som i dag, lyder det fra kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
"Den moderne kommune blev skabt i 1970, og op igennem 70erne, 80erne og 90erne blev flere og flere opgaver lagt ud til kommunerne. Men med kommunalreformen i 2007 fik de på én gang tilført en masse nye opgaver fra de tidligere amter, for eksempel handicapområdet, sundhed og forebyggelse samt genoptræning," siger Roger Buch.

Rige og fattige kommuner

Overordnet er det staten og Kommunernes Landsforening, som ved de årlige økonomiaftaler bliver enige om, hvor mange penge kommunerne må bruge på service og byggeprojekter. Og her spiller samfundsøkonomien en rolle for, om det er gode tider eller smalhalstider.
I anden omgang betyder det noget, om en kommune er rig eller fattig. Der findes vækstkommuner, som oplever en stigning i antallet af nye, tilflyttende skatteydere og nye arbejdspladser. Andre kommuner oplever tilbagegang, fraflytning og stigende sociale udgifter.
For det tredje findes der en masse regler for, hvor lidt eller meget service kommunerne skal tilbyde. For eksempel hvor mange elever, der må være i en skoleklasse. Samt et minimumstal for de fag, som kommunerne skal tilbyde eleverne. Men rigtig mange beslutninger træffes på baggrund af skøn, som kommunerne selv står for.

Prioriterer store beløb

Og så er vi kommet til: For det fjerde. Det er de lokalpolitiske beslutninger. Og det er ikke småpenge, de 98 kommuner flytter rundt med, når de lægger budgetter. Det samlede beløb overstiger klart de fem-seks milliarder kroner, som er i spil ved Folketingets finanslovsforhandlinger.
"Der findes rigtig mange områder, hvor der er et stort råderum for kommunalpolitikere. På skattesiden varierer kommuneskatten for eksempel mellem 23 og 28 procent. På servicesiden bruger nogle kommuner 50.000 kroner årligt pr. folkeskoleelev, mens andre bruger 100.000 kroner," siger Roger Buch.

Burde være omvendt

Selv om kommunerne træffer beslutninger tæt på borgerne, er det paradokssalt nok ved folketingsvalgene, at stemmeprocenten er højest. På landsplan er valgdeltagelsen typisk på omkring 85 procent, mens den ligger på omkring 70 procent ved kommunalvalgene.
"Helt overordnet og ud fra objektive kriterier er det langt vigtigere for borgerne, hvad der foregår ved et kommunalvalg end ved et folketingsvalg. Sandheden er, at Folketinget ikke betyder så meget for danskernes hverdag som byrådet. Så stemmeprocenten burde logisk set være omvendt," siger Roger Buch.
Det betyder altså meget, om du stemmer ved kommunalvalget 19. november eller ej. Men valget er selvfølgelig dit.