Mariagerfjord blandt de første med demensvenner
Arkiv
Mariagerfjord Kommune er blandt de første bag et helt nyt initiativ, der skal gøre livet sjovere for mennesker med demens og lette hverdagen for deres pressede pårørende. Omdrejningspunktet er et møde og en fælles interesse.
I 2015 lancerede Alzheimerforeningen kampagnen Demensvenner. En Demensven er en person, der rækker hånden frem, når han eller hun møder et menneske med demens i hverdagen.
Enten med forståelse og viden eller en konkret handling. Man kan se det lidt som et førstehjælpskursus, hvor man klædes på til at hjælpe, når og hvis der er brug for det.