Fortsæt til indhold

Akutte patienter savner information i venteværelset

Arkiv
Arkiv

Region Midtjyllands akutte patienter er generelt tilfredse med behandlingen, når de først kommer til, men i ventetiden savner de informationer. Det viser en ny patientundersøgelse.

For tredje gang har patienter landet over bedømt deres møde med akutmodtagelser og akutklinikker i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser.

Akutmodtagelser på hospitaler i Region Midtjylland ligger bedst af alle regioner i sammenligningen. De fleste patienter er alt i alt tilfredse med deres besøg, men regionen har som nævnt en udfordring med informationen.