Fortsæt til indhold

Kampagne skal minde om, at affald til genbrug bliver håndsorteret

Arkiv
Arkiv

”Når du smider ting i din genbrugsbeholder, er du så bevidst om, at dit affald rent faktisk bliver håndsorteret af en person?”

Spørgsmålet kommer fra Affaldskontoret i Randers Kommune, som skyder gang i en kampagne for at minde borgerne om, at medarbejderne har hænderne i alt det affald, der bliver smidt til genbrug.

Generelt er borgerne i Randers Kommune blevet bedre til at smide ting til genbrug, men det er ikke altid, affaldet bliver sorteret korrekt. Også det skal kampagnen forsøge at rette op på.