Fortsæt til indhold

Lokalpolitikere besøgte Game Hub

Arkiv
Arkiv

Mandag morgen besøgte Norddjurs Kommunes borgmester og erhvervsudvalg de unge spilvirksomheder hos Game Hub Denmark, der holder til på GD-grunden i Grenaa.

Formålet med besøget var at invitere til en dialog med de unge virksomheder samt at få de unge iværksætteres syn på, hvordan det er at etablere sig og drive virksomhed hos Game Hub Denmark.

Game Hub Denmark er et såkaldt inkubationsmiljø, som Viden Djurs og Erhvervsakademi Dania i fællesskab står for.

Et inkubationsmiljø er et fællesskab, hvor nystartede virksomheder får hjælp til at udvikle deres virksomhed.