Randers Teaterforening modtager kommunens kulturpris
Arkiv
Randers Teaterforening modtager i år kommunens kulturpris. Det sker ved en reception mandag den 20. februar.
I udvælgelsen er der lagt vægt på, at Randers Teaterforening både aktuelt og historisk har ydet en kæmpe stor indsats for kulturlivet i Randers.
Prisen uddeles hver andet år af kommunens Kultur- og Fritidsudvalg i samarbejde med Kulturelt Samvirke.
Prisen består af et kontantbeløb på 10.000 kroner og en gave fra Kulturelt Samvirke.