Lange ventetider udløser millionerstatninger
Arkiv
33 millioner kroner har fagforeningen HK Østjylland i år skaffet i erstatning til medlemmer, som har været ude for arbejdsskader. Det fortæller DR Østjylland.
Beløbet er næsten fire gange større end de ni millioner erstatnings-kroner, som fagforeningen fik igennem sidste år.
Fagforeningen har haft nogle meget voldsomme erstatninger, der er udbetalt til folk, der er kommet slemt til skade på deres arbejdsplads.
Den årelange ventetid på at få behandlet en arbejdsskadesag er en væsentlig årsag til de store million-erstatninger.