Lørdag stillede glade børn op i lange rækker i Frihedens Butikscenter og i Hvidovre C for at slå katten af tønden. På sidelinjen fulgte forældrene med og ved tønden var de parate til at fotografere anstrengelserne. Lørdag var der også fastelavnsgudstjeneste og efterfølgende tøndeslagning i Strandmarkskirken, og på Hvidovre Torv havde Socialdemokraterne inviteret til tøndeslagning. Fastelavnssøndag i søndags kunne børnene også slå katten af tønden, hvor Hotel Scandic på Kettevej bød på indendørs fastelavn. Efter fastelavnsgudstjenesten i Hvidovre kirke brugte de små deres armkræfter på at slå på tønden. Avedørelejren fyldtes traditionen tro også med festligt udklædte børn i søndags til tøndeslagning.
Kaya Stendal Frimand på 4 år var en blæksprutte og blæksprutten var hjemmelavet og syet af hendes mormor Joan Stendal.Ved tøndeslagningen for de store børn kom dette flotte busstoppested forbi og slog på tønden...I Hvidovre C holdt BR først tøndeslagning for de 0 - 3 årige. Benjamin Hjortsøe 3 år havde fået mor Vicky til at lave denne flotte guitar, så han mente, at han havde flere strenge at spille på i bestræbelserne på at blive kattekonge. Ved tøndeslagningen for de store børn kom dette flotte busstoppested forbi og slog på tønden...Fastelavnsfesten i Avedørelejren samlede igen masser af udklædte børn.Hvidovre Kirke holdt også tøndeslagning foran Magistergården med børn i fantasifulde udklædninger.Batman var også forbi - her på Hotel Scandic på Kettevej.I Strandmarkskirken var der i lørdags først børnegudstjeneste før tøndeslagning og her er de udklædte børn samlet foran altertavlen i kirkenSocialdemokraterne havde i lørdags tøndeslagning på Hvidovre Torv og selv de voksne var klædt ud.