Fortsæt til indhold

Endnu et tricktyveri afværget

Arkiv
Arkiv

Noget tyder på, at der nu har været så meget tale om tricktyverier, at de ældre er på vagt.

En 87-årig mand blev i går ved sin hoveddør i Randers opsøgt af to mellemøstlige mænd, hvor den ene forsøgte at forvirre ham med en boligavis.

Den højeste af de to tog samtidig pungen i den 87-åriges inderlomme, men han opdagede det og råbte om hjælp.

Gerningsmanden gav forurettede hans pung tilbage, men dankortet manglede. Kortet blev efterfølgende spærret og er ikke misbrugt.