I december stiger antallet af indbrud dramatisk
Arkiv
Julen er indbrudstyvenes travleste tid.
I Østjyllands Politikreds blev der i 2015 begået 84 procent flere indbrud i december sammenlignet med årets øvrige måneder.
I alt blev 656 indbrud anmeldt i julemåneden sidste år, hvilket svarer til 21 om dagen. Derfor er juletiden en rigtig god anledning til at gå sammen om at forebygge indbrud i boligkvarteret.
Undersøgelser viser nemlig, at organiseret nabohjælp kan forebygge op mod hvert fjerde indbrud.