Junior er ingen bjørn

18-årige Martin Kærgaard Pedersen griber i den uge Lokalavisens interviewbold og fortæller om en træls skadespause, ambitioner og øgenavne, der ikke findes. Efter to sæsoner i Aalborg Håndbold skiftede før denne sæson til SønderjyskE.

Mike Paulsen har kastet interviewbolden videre til dig, og han vil gerne vide, hvorfor de kalder dig "julebjørn" i Aalborg?

Det gør de heller ikke. Da vi var oppe at spille mod Aalborg, møder jeg Rune Spliid, der siger "Hej junior". Jeg blev altid kaldt junior, da jeg spillede deroppe. Et par holdkammerater, bl.a. Mike Paulsen, har åbenbart problemer med hørelsen, så de troede, at han sagde "julebjørn". Det er nok hans hårvoks, der har sat sig ørene.
Hvordan havnede du hos Aalborg?
Jeg kommer fra en lille by, der hedder Sunds ved Herning. Jeg begyndte at spille håndbold i Sunds og flyttede på et tidspunkt til en klub i Herning. Holdet i Herning faldt dog lidt sammen, så da jeg var 15 år tog jeg på sportscollege i Aalborg, hvor jeg spillede på Aalborg Håndbolds U-18-hold, og jeg fik ofte lov til at træne med ligaholdet.

Var du glad for at være i klubben?

Ja, jeg var rigtig glad for at være i Aalborg. De havde et rigtig godt U-18-holdet, og det var fedt og lærerigt at få lov at træne med de store profiler på ligaholdet. Det er jo en storklub.

Hvorfor valgte du at skifte til SønderjyskE?

Fordi klubben er lige, hvad jeg har brug for i min udvikling. Jeg træner med ligaholdet på fuld tid og får fuld spilletid på andetholdet og spilletid på ligaholdet. Mine holdkammerater i Aalborg fortalte mange gode ting om Morten (SønderjyskE-træner Morten Henriksen, red.), som de kendte fra Dronninglund Cup og hans måde at træne på. Det vigtigste for mig lige nu er hård træning. Hvis det også bliver til spilletid på ligaholdet, så er bare en bonus.

Hvad laver du, når du ikke spiller håndbold?

Jeg er i gang med andet år på HH på handelsskolen, og der har jeg også en håndbold gode kammerater. Jeg har en aftale med skolen om, at jeg springer nogle timer over for at kunne træne og spille med SønderjyskE. Men det er så også det eneste fravær jeg har. Jeg kunne godt have valgt at bruge et år mere på uddannelsen, men jeg regner med at gennemføre den på normal tid. Og da mine karaktere er steget efter jeg kom til Sønderborg, ser det ud til at skole og håndbold hænger fint sammen.

Er du faldet godt til i Sønderborg?

Ja, det er jeg. Jeg kendte ikke meget til byen på forhånd, og det vigtigste for mig var komme til den rigtig klub. Men Sønderborg er en rigtig hyggelig lille by, hvor alle hilser på hinanden, og man bliver taget godt i mod. Mine holdkammerater har også taget godt imod mig. Det var selvfølgeligt lidt svært i starten, fordi jeg trænede for mig selv på grund af min skade, men alle har været utrolig flinke.

Du fik en lidt kedelig start på din tid i SønderjyskE med en skadespause. Hvordan var det?

Ja, jeg blev skadet på vores træningslejr før sæsonen og fik et træthedsbrud på skinnebennet, og senere kom der noget betændelse. Det var selvfølgelig en rigtig hård tid, for jeg fik slet ikke mulighed for at vise, hvad jeg kan, og det vil man jo gerne, som ny spiller i en trup. Det er faktisk først for 3-4 uger siden, at jeg har kunne træne fuldt med.

Med skader til de andre stregspillere har du til gengæld fået masser af spilletid og et meget stort ansvar nu. Hvordan har det været?

Det er rigtig rart at få chancen. Det har jeg jo ventet på i lang tid. Jeg kan jo ikke gå ind og tage Anders Zachariassens rolle, men de andre på holdet har hjulpet rigtig meget, især i forsvaret. Men nu har jeg fået chancen, og så griber jeg den.

Er det et ekstra pres, at du kommer med på holdet i den afgørende del af sæsonen?

Ja, det er naturligvis et ekstra pres. Vi har et stramt program med mange vigtige kampe. Men jeg tænker ikke så meget over det. Jeg prøver bare at holde fokus på mit spil, så præsterer jeg bedst.

Regner du mere spilletid i fremtiden?

Lige nu vægter jeg træning og udvikling højest, og så tager jeg de spilleminutter, som jeg kan få. Jeg har kontrakt i endnu en sæson, og jeg er nu helt skadesfri, så er sikker på, at jeg nok skal få chancen for mere spilletid.

Hvad kan vi forvente af jer i kampen mod Team Tvis Holstebro?

Vi slog dem jo ude, og det vil vi gerne gentage på hjemmebane, selvom de er favoritter. I Holstebro løb vi dem i sænk, og det skal vi også gøre i Skansen, hvis vi skal vinde.
Hvem skal gribe bolden næste gang?

Det skal Hans Martin Asmussen. Han er ansvarlig for vores sociale arrangementer på holdet, men på det sidste har han sendt nogle underlige mail ud, så jeg vil gerne vide, hvad det skal ske?