Fortsæt til indhold

Faurby Yacht flytter til Middelfart

Efter 37 år i Skærbæk flytter værftet til større og mere tidssvarende lokaler på Langelandsvej 10

Arkiv
Arkiv

Faurby Yacht A/S flytter til større domicil i Middelfart den 1. maj. Alle 15 mand flytter med.
"Det er selvfølgelig vemodigt at forlade en fantastisk placering lige ved vandet, men faciliteterne i Middelfart understøtter langt bedre vores planer om en fortsat international vækst. Vi får nu 2.200 m2 under tag, herunder 300 m2 snedkeri og 1.200 m2 montagehal i ét plan, som giver os mulighed for at producere vores kvalitetsprodukter under ideelle forhold," siger direktør Dan Hougaard.
"Derudover er det en stor glæde, at alle medarbejdere flytter med, så vi fastholder den store viden og de særlige kompetencer hver enkelt medarbejder besidder. De nye lokaler giver snedkerne og bådebyggerne endnu bedre betingelser for at udøve deres håndværk og skabe vores unikke Faurby både," tilføjer han.
Der bliver mulighed for at opleve de nye faciliteter i forbindelse med en reception først på sommeren.
Virksomheden slutter af i Skærbæk med Åbent Hus på værftet i weekenden den 13. - 14. april.