Randers Kommune laver forsøg med længere åbningstid i daginstitutioner
Arkiv
Randers Kommune gennemfører en række forsøg med længere åbningstider i daginstitutionerne.
De enkelte daginstitutioner har nu valgt, hvordan de vil udmønte en længere åbningstid.
Der er primært udvidet med yderligere åbningstid om fredagen, som i de fleste institutioner har været en dag, hvor der er lukket tidligt.
Enkelte afdelinger i primært landområder vil åbne tidligere om morgen for at tilgodese pendlere, og endelig har et enkelt dagtilbud valgt at holde en afdeling åben alle 5 dage fra klokken 6 til 18.