Fortsæt til indhold

Randers-hunde vil være mærket for livet efter misrøgt

Arkiv
Arkiv

Flere sager om vanrøgt af hunde – blandt andet i fra Randers-området, har fået fødevareministeren til at støtte bedre kontrol af hundekenneler og stop for ulovlige hvalpefabrikker.

Det skyldes blandt andet sagen, hvor Østjyllands Politi og Dyrenes Beskyttelse tidligere i februar fandt 27 vanrøgtede hunde på en ejendom ved Randers.

Indsmurt i afføring og i rigtig dårlig stand, blev hundene flyttet til Dyrenes Beskyttelses internat i Brande. De er nu i trygge omgivelser – men mærket for livet.

- De vil aldrig blive hunde der går forest i flokken, men vi tror på at hundene kan få et normalt liv, når vi finder de rigtige personer til at overtage dem, siger internatleder Kent Karlsen ved Dyrenes Beskyttelse i Brande.

Myndighederne fandt kort efter yderligere 34 hunde på Randers-kanten. Flere af dem lå døde i plastikposer.

Hundesagen fra Randers er den næststørste i nyere historie.