Det Lille Køkken i Roskilde står for den utraditionelle julefrokost
Også til jul kan Det Lille Køkken noget helt særligt med fisk og desserter
Både til hverdag og jul er Det Lille Køkken i Sankt Ols Gade leveringsdygtigt af mad ud af huset. Julebuffeten sammensætter man som festarrangør selv ved at gå på beslutsom opdagelse i det delikate menukort med syv forretter, seks hovedretter – hvoraf flere er lune – og de tre desserter.
- Det er typisk mindre firmaer, der værdsætter kvalitet og kan lide at hygge sig med noget mere originalitet på bordet, siger Marianne Sabinsky om sine kunder, som de er flest i julemåneden.
- Vi har et stort stampublikum. De nye siger næsten altid: Hvor var det skønt med noget lidt anderledes.
Hun står på 13. år står bag 'take away-køkkenet' og holder fortsat fast i sit kvalitets-koncept med friske råvarer og næsten alt lavet fra bunden.
Således også ris á la manden, som hun selv koger risengrøden til.
Dijonstegt andebryst
Fisk og desserter er året rundt hendes speciale, men det afholder hende ikke fra at have eksempelvis dijon-stegt andebryst blandt indslagene til julebordet.
Fredagene sidst i november og langt ind i december har hun og medarbejderne mest travlt.
- Så laver vi mad til 8-12 selvskaber. Alt afhængig af, hvor mange kuverter man skal have hvert enkelt sted, forklarer hun.
Rekorden i antal bespiste julekuverter satte hun dengang, Det Lille Køkken stod for BECs julefrokost. Det var ensbetydende med 500 kuverter.
- Opgaver i den størrelse kræver særlig planlægning, men vi kan løse dem, fortæller Det Lille Køkkens madmor.
Kan skænke og servere
I modsætning til det regulært traditionelle julebord mener hun selv, at hendes menu-muligheder lægger mere op til indtagelse af vin og specialøl.
- Også noget vi kan stå for og levere. Men typisk er det noget, vores kunder selv ønsker at have ansvar for.
Det Lille Køkken kan kort og godt står for hele pakken - inklusiv servering og forskæring, hvis man aftaler det med mad ud af huset-restaurationen i Sankt Ols Gade i god tid før julefrokosten.
jep