Fortsæt til indhold

¿Der er ingen, vi ikke kan gøre noget for - selvom det er umuligt¿

Praktiserende læge Kirsten Lomholt går på pension efter 31 år i Hvidovre

Arkiv
Arkiv

Nu, 31 år senere, går Kirsten Lomholt på pension. Kirsten Lomholt uddannede sig til læge i 1973 og var bl.a. i syv år på forskellige hospitalsafdelinger. I 1980 købte hun Baunebjerg Hansens praksis og havde i en periode både hans hustru og datter som sekretær. Datteren fortsatte som sekretær i alle årene og fortsætter som sekretær, når praktiserende læge Anette Seidenfaden-Lassen overtager praksissen ved årsskiftet. - Det er meget vemodigt at skulle tage afsked. Jeg har altid været læge med stort ¿L¿. Jeg har brugt meget af mig selv og mine egne erfaringer i livet, når jeg har siddet med mine patienter, fortæller Kirsten Lomholt, som flyttede sin lægepraksis fra Hvidovrevej 130 til Bytoften 3, hvor den ligger i dag. Som praktiserende læge i 31 år har hun været familielæge for flere generationer. - Det har været meget udfordrende og meget givende. Jeg har fulgt mine patienter og deres børn og børnebørn, faktisk fire generationer. Det - at være familielæge - er praktiserende lægers force. Det er vores styrke at være til stede og at vide, hvordan verden hænger sammen for den enkelte patient, siger Kirsten Lomholt. Kirsten Lomholt var den eneste kvindelige praktiserende læge i Hvidovre, da hun overtog sin praksis. Med to små drenge på fire og fem år var det dengang noget af en omvæltning pludselig at blive selvstændig. - Det var også grænseoverskridende for en del af mine patienter. Jeg er ikke i tvivl om, at nogen valgte mig fra, fordi jeg var ung og kvinde. Men det modsatte var også tilfældet. Jeg har gennem årene haft mange patienter, som har valgt mig på grund af mit køn. Faktisk er det lidt pudsigt, at jeg sælger min praksis med 2/3 kvindelige patienter og et aldersgennemsnit, der er under gennemsnittet for området i Hvidovre midt, fortæller Kirsten Lomholt. Hun valgte tilmed at være sololæge uden en anden læge at dele praksis med. Det gav ¿hår på brystet¿. - Jeg er meget taknemmelig for de patienter, der har haft tillid til mig. Jeg har bygget min praksis på gensidig respekt, men er også af den holdning, at patienter skal tage ansvar. Jeg mener ikke det er lægens opgave at sørge for, at medicinen bliver taget. Det er også patientens eget ansvar, om de vil ryge. Jeg fraråder det - og siger det også - men i sidste ende er det patientens eget ansvar¿ Hun nævner stress, som værende en af de udfordringer, mange patienter døjer med i nyere tid. - Vi glemmer at være til stede i nuet. I stedet tager vi telefonerne konstant og tager telefonen med hjem fra arbejdet. I dag skal man løbe sig sund, i gamle dage kunne man sidde og sunde sig. ¿Lær at kede jer¿, er mit råd. Vi når alligevel alle til ende, siger Kirsten Lomholt. Hun fremhæver digteren Inger Christensens ord: ¿Der er ingen, vi ikke kan gøre noget for - selvom det er umuligt¿. Kirsten Lomholt hylder også det samarbejde, de praktiserende læger i Hvidovre har og kalder det helt unikt. Kirsten Lomholt vil fortsætte som vikar i perioder. ark