Faxe Ladeplads - en by i chok og sorg
FAXE LADEPLADS: Dagen derpå i Faxe Ladeplads……
Udover vejret som er gråt og trist i Faxe Ladeplads, kan det roligt siges, at der onsdag hersker en trist stemning i byen, her dagen derpå, hvor den tragiske familietragedie fanst sted på Hylleholtvej ved Faxe Ladeplads Station. Den 40-årige Peter Bo Rasmussen skød og dræbte sin ekskæreste Anita Scheuermann der kun nåede at blive 33 år.
Adskillige mennesker har lagt vejen forbi adressen, hvor de har lagt blomster, tændt et lys samt lagt et afskedsbrev, med tanker til afdøde Anita Scheuermann, hendes datter samt familien - og der komme flere til, i løbet af de næste timer…
- Den lokale købmand ser tydeligt, at kunderne er dybt berørt af denne tragiske hændelse, og der i almindelighed er en trykket stemning i byen. Hændelsen var den anden alvorlige drabssag i den lille by inden for blot tre uger, fortæller Lørdagsavisen.dks kilde i Faxe Ladeplads.
Paradoksalt nok, blev Peter Richter Andersen, som den 12. august blev likvideret og parteret også i Faxe Ladeplads, bisat tirsdag mens denne vanvittige hændelse stod på....