Botex - boligtekstiler i 50 år
50 år med tekstiler og udstyr til danske boligmiljøer. Det bliver fejret med manér, når Botex i disse uger har jubilæum med masser af tilbud og en stor konkurrence. Det hele startede dog i mere ydmyge rammer.
Botex er Danmarks førende kæde af butikker med boligtekstiler. I dag er der mere end 50 butikker landet over med Botex navnet på facaden. Historien startede dog i ydmyge rammer i den sydligste del af Jylland, i en kælder i Kollund, hvor Falke Textil begyndte at producere blandt andet sengesæt, lagner og duge.
Siden tog tingene fart, flere og flere butikker involverede sig i virksomheden, og det blev til en butikskæde. Først med navnet Samatex, senere med det mere mundrette Botex, som blev kendt for at klæde boligen på og skabe smukke hjem. Og ikke mindst for at give den rigtige inspiration, service og rådgivning.
"Det er mange års erfaring, der har gjort os til specialisten i at hjælpe kunder med at indrette personlige hjem. Og det er vores gode samarbejde i kæden, der sikrer, at vi har udvalget til hele boligen, og at vi altid har gode tilbud, der gør vores butikker et besøg værd," siger Trine Lindholm Clausen fra Botex Stof & Deko på Borgpladsen 3 i Varde.
I anledning af 50 års jubilæet er der særligt gode køb at gøre. Ikke mindst har Botex nogle fantastiske tilbud på gardiner.
Desuden bliver jubilæet fejret med en konkurrence, hvor kunderne kan vinde et gavekort på 5.000 kroner. Det gælder til køb af gardiner i én af de 40 Botex butikker, som har gardiner i sortimentet.
Sødahl produkter, kun hos Botex
Botex har i samarbejde med Södahl designet og produceret serier af sengetøj og duge, der kun fås hos Botex. Södahl er højaktuelle design og moderigtige farver, de bedste råvarer og førsteklasses forarbejdning. Dæk op til efteråret med dugeserien, der er i højaktuelle blå, lime og grå farver – og i et nutidigt mønster. Dugene fås helt op til 140 x 370 cm.
Södahls produkter til Botex er designet af Ditte Vestergaard Sørensen. Hun arbejder i en verden af smukke grafiske mønstre og finurlige figurer, lækre materialer og fantastiske farver, når hun ikke i fritiden maler abstrakte malerier i eksperimenterende farver, bager skønne kager eller tegner.
Inspirationen finder hun overalt i sin hverdag. Historierne bliver til i balancen mellem en termokande og en kop på et bord, den måde sollyset rammer bladene på træerne, musik, en tur gennem byen. Og naturligvis på trendmesser og rejser.
Et katalog af gardintilbud
Jubilæumskataloget fra Botex er nu på gaden. Det er fyldt med tilbud på gardiner for enhver smag.
Til børneværelset finder man for eksempel: 50 % rabat på udvalgte farver af klassiske basis persienner og mørklægningsgardiner fra Luxaflex®.
Er det gardinerne i for eksempel soveværelset eller stuen, der skal skiftes ud, så har Botex et bredt udvalg af gardinstof i både forskellige mønstre og motiver og ensfarvede stoffer.
Gardiner er tilbage i boligmoden. De skaber hygge i et hjem, og de kan afhjælpe dårlig akustik. Og Botex kan hjælpe, uanset om man vil skabe lounge style, penthouse, skandinavisk lyst og åbent, et florlet romantisk look eller en personlig hotelsuite, eller bare have klassiske gardiner.
Tilbehør som pomponer, kvaster og frynser kan skabe en helt egen stil. Og man kan kombinere solafskærmning med gardinstof, hvor for eksempel et rullegardin med mørklægning kan suppleres med gardiner, der skaber ekstra hygge.
Gardinbussen kører ud
Gardinerne kan ses i butikken. Men de skal hænge i hjemmet. Ikke mindst derfor tilbyder Botex at komme ud med en gratis og uforpligtende gardinbus. Her kan fagmanden hjælpe med at finde den rigtige løsning og de rigtige produkter.
Botex har faguddannede montører. De giver sikkerhed for ekspertise, de behandler hjem med respekt, og de rydder naturligvis op efter sig.