Fortsæt til indhold

Susanne står bag ny køreskole i Vonge

Sannes-ks.dk starter efter nytår

Arkiv
Jørgen Flindt

Teorilokalerne er på plads. Det er på Vonge Skole.
Bilen er også klar. Det er en Fiat 500.
Og Susanne Storm er også klar. Klar til at starte Sannes-ks.dk
Det kommer til at ske i starten af januar, og den 37-årige kvinde fra Vonge er klar til at tage mod de første elever.
- Jeg har selv en stor glæde ved at køre bil, og jeg elsker at del ud af min viden, siger hun om begrundelsen for at starte en køreskole.
Hun er selv lastbilchauffør, så hun kender til trafikken, og hun ved selvfølgelig ekstra godt, at man skal lære at kravle før man kan køre.
- At lære at begå sig sikkert i trafikken er alfa og omega. Men jeg er en glad kvinde, og vil gerne have glæde og humor med holdet. Det skal heller ikke være for tørt og trist. Men som nævnt. Sikkerheden er og bliver første prioritet, siger hun.
Når eleverne fremover skal ud i trafikken bliver det først og fremmest i Horsens, de skal lære at køre.
- Vonge er jo for lille at lære at bykørsel i, så vi kører til Horsens, forklarer hun.
Det giver den fordel for eleverne, at en køretime bliver ekstra lang, da eleverne selv skal køre den lille Fiat til Horsens, så man kan sige at timerne bliver længere til samme pris.
Man kan se mere på sannes-ks.dk.
Hvis siden ikke kan ses, så lover Susanne Storm, at den meget snart er klar.