Fortsæt til indhold

Nye designskuffer fra Kvik

– oplev dem til køkkenweekend 3.-4. november.

Arkiv
Arkiv

Kvik introducerer nu en serie af moderigtige hvide skuffer, der samtidig passer på alle eksisterende Kvik skuffer og derfor let kan skiftes ud og give køkkenet et flot løft. Til køkkenweekenden hos Kvik lørdag og søndag den 3. og 4. november, kan de opleves i alle Kvik butikker.
Konkret består den nye tilføjelse i Kvik sortimentet af en serie designskuffer i hvid. Skufferne fås i dybderne 300 mm, 450 mm, 500 mm og 650 mm og i bredder fra 40 cm til 120 cm. De dækker dermed det eksisterende Kvik sortimentet inden for køkken og bad skuffer.
50 procent højere
Udover den nye, moderigtige hvide farve, adskiller den nye skuffeserie sig fra de eksisterende grå skuffer på afgørende områder, der øger funktionaliteten og tilfører et flot look.
De høje skuffer er nemlig 50 procent højere end Kviks eksisterende høje skuffer. Det giver bedre styr på indholdet, der således ikke kan falde bagud eller til siden. Samtidig er de høje skuffer monteret med 8 mm matteret glas i siderne, der giver en flot finish og et stilrent udtryk.
Sortimentet af nye designskuffer er introduceret i alle Kvik butikker og sælges i kampagneperioden frem til den 31. december 2012 til samme pris som Kviks øvrige grå skuffer.

Ekstra meget plads i skabene

Kvik benytter også køkkenweekenden til at fejre de ekstra høje skabe, som køkkenvirksomheden har udviklet. Kviks X-Large køkkenskabe måler nemlig 80 cm i højden, hvor et standardkøkken kun måler 70 cm. Sammen med soklen, giver det en total bordhøjde på 90-100 cm – afhængig af den valgte bordplade.
Som en videreudvikling på denne køkkenfilosofi, har Kvik udviklet XX-Large skufferne. Konkret giver XX-Large 15 cm ekstra dybde i skuffen i forhold til et almindeligt skuffeskab. Kombineret med X-Large skabene, giver den ekstra dybde 40% mere plads end i traditionelle skuffer.
Til køkkenweekend hos Kvik er der rig mulighed for både at se de flotte nye designskuffer, opleve X-Large og XX-Large køkkenfilosofien samt få del i et forrygende godt tilbud i form af 29% rabat på alle bordplader i Kviks sortiment.
Tilbuddet på bordplader gælder kun i køkkenweekenden den 3. og 4. november begge dage fra klokken 10.00–15.00. For nærmeste butik, se www.kvik.dk.