Ny aktion mod skyldnere
Dan Jensen
Lokalpolitiet i Randers kører igen en aktion mod skyldnere som har et udestående med fogeretten.
Det sker i samarbejde med retten i Randers, hvor der køres en målrettet aktion mod personer, som ikke er mødt i fogedretten efter såkaldt tilsigelse.
Kampagnen kører i dag og på mandag.
Personer, som har et udestående med fogedretten, har mulighed for selv at møde op, og i den forbindelse har fogedretten valgt at udvide åbningstiden til klokken 18 på mandag.
Politiet opfordrer på det kraftigste skyldnere til at møde op, da de ellers vil blive anholdt.