Kamp om Fjordstien
Krabbesholm Gods kæmper imod at sidste del af vandre- og cykelsti skal gå over dets jorder
Efter 20 år er en samlet stiforbindelse omkring Roskilde Fjord og Isefjord meget tæt på et være afsluttet. Den sidste strækning, der mangler at falde på plads er den mellem Gershøj i Lejre Kommune og frem til Hønepilsgrøften ved grænsen til Frederikssund Kommune.
Onsdag vil udvalget for Teknik og Miljø i Lejre Kommune formentlig afsætte de penge, der skal bruges på at færdiggøre stien.
Nej til frivillig aftale
Projektet har dog en meget stor modstander i godset Krabbesholm. Ruten vil efter planen gå hen over Krabbesholms jorder, og det vil godsets ejer ikke være med til.
Lejre Kommune uden held forsøgt at få en frivillig aftale med Krabbesholm. Kirsten Ebdrup, der er advokat for ejendomsselskabet DFK A/S, der ejer Krabbesholm Gods, slår i et brev til kommunen fast, at godsets ejer ikke vil have stien.
Stien vil ødelægge naturen, "forringe ejendommens herlighedsværdi i urimelig grad" og få alvorlige konsekvenser for landbrugsdriften påpeger advokaten blandt andet over for Lejre Kommune.
Lejre Kommunes administration anbefaler, at man enten køber, eller eksproprierer jorden, hvis man ikke kan blive enige med Krabbesholm Gods. Udvalget skal beslutte hvordan man bruger de penge, der er afsat til stier i 2011, men endnu ikke er brugt.
Valget står mellem at få gennemført den sidste del af Fjordstien eller at opgradere en trampesti i Osted til en cykelsti.
Nyt stiforslag
Administrationen anbefaler at Fjordstien prioriteres først.
I sidste øjeblik har udvalget dog fået endnu et forslag. Carsten Rasmussen (S) foreslår, at man løser de tilbagevendende problemer med cykelstien mellem Kirke Hyllinge og Ejby