Fortsæt til indhold

Klik en taxi i Køge

Taxa Selandia er kommet med på taxi-app'en Click a Taxi.

Arkiv
Arkiv

KØGE: Fremover bliver det muligt at bestille en taxa i Køge og omegn direkte med et par klik på sin smartphone.
Taxa Selandia har nemlig valgt at koble sig op på app'en Click a Taxi, som kunder med iPhone- og Android-telefoner nemt kan bestille en taxa gennem.
- I stedet for at udvikle vores egen app, har vi valgt et samarbejde med Click A Taxi. På den måde har de kunder, der kommer udenbys fra, let adgang til bestilling af taxa og skal således ikke bekymre sig om at finde et telefonnummer eller en app, siger Hans Okholm Vejrup, direktør i Taxa Selandia.
Man henter app'en ved at sende en sms med ordet "TAXI" til 1299 eller søge på "clickataxi" i iTunes App Store eller Android Market.
Fordelen ved Click a Taxi er, at app'en sender kundens nøjagtige adresse direkte til taxiselskabets trafikdirigeringssystem. Den er gratis og virker hele døgnet rundt.
mr