Fortsæt til indhold

Det svage køn

Hvidovre Teaterforening byder både på dramatik, caféforestilling og gys

Arkiv
Arkiv

På næste torsdag den 8. marts kl. 19.30, drages man ind i fortællingen om ¿Det svage køn¿ ved cafeforestillingen i Medborgersalen. To veninder i 40¿erne mødes på en café midt i karrieren; midt i myldretiden; midt i dagligdagen; midt i krisen; midt i livet ... Rødstrømpernes og de sidste husmødres døtre sættes på spidsen i et spex over den moderne - og næsten modne? - kvinde anno 2011. En cabaret om roller, selvsikkerhed og Gin¿n tonic, hvor det store altafgørende spørgsmål stilles: Når nu vi kvinder føder børnene, indtager arbejdsmarkedet, er blevet undertrykt i årtusinder og alligevel stadig udgør den halvdel af befolkningen, som lever længst ¿ og man så betegner OS som det svage køn; hvilket slags køn er så den anden halvdel?! Cabaretten er skrevet af Jacob Morild med musik af Jan Rørdam og på scenen står skuespillerne Joy-Maria Frederiksen & Mette Marckmann, akkompagneret af guitaristen Jan Rørdam & bassisten Eva Skipper. Ny dansk dramatik Torsdag den 15. marts kl.19.30 i Medborgersalen står der en sørgmunter kærlighedshistorie af Line Mørkeby på programmet. ¿Lykke Bjørn¿ er en rørende kærlighedshistorie om en kvindes kamp for retten til sit eget liv på trods af omverdenens krav og forventninger. Da den selvudslettende Karin Lykke mister sin mor, falder hele hendes verden sammen. Umyndiggjort af sin strømlinede og succesfulde arkitekt-lillebror Nikolaj og med en ung rengøringshjælp som eneste menneskelige kontakt, er Karin overladt til sig selv og sin ensomhed. En dag møder hun den hjemløse Johannes Bjørn, og sammen med ham kaster Karin sig ud i en berusende kærlighedsspiral, der kan trække dem begge enten op eller ned¿ Lykke Bjørn sætter lup på normalitetsbegrebet anno 2010 og forsøger at undersøge almindelige, velfungerende danskeres forhold til samfundets skæve eksistenser. Lykke Bjørn har manuskript af Line Mørkeby, det unge stortalent fra dramatikeruddannelsen 2007. På scenen står Lotte Andersen, Allan Klie, Claes Bang og Kristine Nørgaard Gyser for hele familien Så kommer ¿Fakiren fra Bilbao¿ til Hvidovre! Lørdag den 24. marts kl. 16.00 i Medborgersalen er der gyserkomedie for hele familien. En halvt fordærvet fakir, et mølædt elghoved, en svigefuld julemand, en slesk bedemand, et par forbrydere og en kleptoman, er bare nogle af ingredienserne i den hæsblæsende, morsomme, uhyggeligt hyggelige Fakiren fra Bilbao. Tvillingerne Kamma og Tom flytter med deres mor til en lille by, hvor hun har fået nyt arbejde. Gennem den lokale ejendomsmægler bliver familien tilbudt at købe et gammelt, faldefærdigt hus billigt. Huset har stået tomt i årevis, og ligger øde i byens udkant lige op til den dystre kirkegård. Et rigtigt spøgelseshus og et vaskeægte håndværkertilbud. Ejendomsmægleren, den bizarre Hr. Moony, som også er byens bedemand, fortæller at huset har fået tilnavnet ¿Elgens Øje¿, fordi et stort elghoved med kun ét øje engang hang i hall¿en. Moony overtaler moderen til at købe huset, og da tvillingerne får færten af, at en berømt diamant måske ligger gemt i ¿Elgens Øje¿, går den vilde skattejagt gennem det store, gamle hus. Bjarne Reuter skrev Fakiren fra Bilbao i 1997, og i 2004 blev bogen filmatiseret med stor succes. Som i filmen spiller Ole Thestrup igen bedemanden, Hr. Mooney. Som fakiren ses Kristian Holm Joensen. Man kan ringe og bestille billetter til forestillingerne onsdage og torsdage ml. 10.00 og 15.00 på telefon: 36 49 66 06, eller komme i døren fra en time før teaterstart, og få billetter til late- sale pris, som svarer til foreningens ungdomspriser.

Lotte Andersen står på scenen i forestillingen "Lykke Bjørn"