Fortsæt til indhold

12 procent til konfirmander

Snart springer konfirmander ud, og så står bankerne klar

Arkiv
Arkiv

Landets banker vil gerne have fat i konfirmanderne. Også Spar Nord Fredericia og Middelfart, der i år tilbyder at forrente konfirmandernes penge med 12 procent.
En dansk konfirmand modtager konfirmationsgaver for titusindvis af kroner, og en stor del af pengegaverne bliver efterfølgende sat i banken. Ifølge Spar Nord sætter den gennemsnitlige konfirmand mellem 15.000 og 20.000 kroner ind på sin konfirmandkonto, og med omkring 50.000 konfirmationer i Danmark kan det årlige konfirmand-indskud løbe op i 1 milliard kroner.
- Vi vil gerne give konfirmanderne en rigtig god grund til at sætte en del af deres pengegaver i banken, og 12 procent i rente er en rigtig god grund, siger Annette Helvig fra Spar Nord Fredericia.
De høje renter varer dog ikke evigt. Renten på 12 procent ophører i december. Derefter får konfirmanderne som minimum den indlånsrente, der gør sig gældende for Spar Nords fordelskunder – de såkaldte Stjernekunder.
Der kan maksimalt indsættes 25.000 kroner på en konfirmandkonto i Spar Nord.