Et kvarter var nok
Da HIF¿s håndboldherrer fik fart i skoene og sigtekornet på plads gik det hurtigt
- Jeg synes, at vi også var lidt skuffede over, at vi ikke leverede det, vi kan, sammenfattede træner Ove Hansen. - Den første halve time var vi ikke der, hvor vi skal være. Vi var stillestående i forsvaret, og gav dermed USG for meget plads, og for hurtige i aftrækkene i den anden ende. Det talte vi om i pausen, hvor vi førte 13-12. Aftalerne kom på plads, og så trak vi fra. Vi vandt det første kvarter med 10-2 og afgjorde reelt kampen. At holde USG nede på 19 mål ser jo pænt nok ud, når vi selv scorer 28, men der skal mere koncentration til på søndag, hvor vi spiller topopgør i Frederikssund. Vi spillede lige op med dem sidste sæson, hvor vi vandt en kamp hver, men de er ligesom os også blevet forstærket, så det tegner til en spændende kamp...