Traditionsrig julekoncert markerer to jubilæer
JUL: Ingen jul i Køge uden Køge Køge Skoleorkesters traditionsrige julekoncert.
Og i år vil der med garanti komme ekstra snert over den festlige begivenhed, Det er nemlig 25. gang at Køge Skoleorkester afholder julekoncert.
Koncerten afholdes i år den 7. december kl. 16.00 på Køge Gymnasium. Årets solist er operasanger Elsebeth Dreisig.
Elsebeth Dreisig, der tidligere har modtaget en Reumert for operaen Skriftestolen, vil sammen med orkestret underholde med en række af de kendte og populære julemelodier.
Efter koncerten fejrer skoleorkesteret en andet bemærkelsesværdigt jubilæum. Orkesterets mangeårige dirigent Arne Svendsen kan nemlig i år fejre 50 års jubilæum som underviser i Køge Skoleorkester. I den anledning afholdes reception efter julekoncerten – alle er velkommen.
Billetter til julekoncerten, som inkluderer et glas gløgg og 3 æbleskiver kan købes ved indgangen fra kl. 15.15 eller forudbestilles på formand@kso.dk.
Børn under 12 år har gratis adgang til julekoncerten.
pm