Jazz af bedste skuffe i Hugo's Kælder
JAZZAFTEN: Gæsterne i Hugo's Kælder, Brogade 19 i Køge kan torsdag den 28. november glæde sig til at lytte til Moderne og udfordrende blues af bedste skuffe.
Det er The Blues Overdrive der er forgængere for en moderniseret, udfordrende bluesoplevelse, der appellere bredere end de fleste bands i genren og er en af Danmarks mest interessante fornyere af bluestraditionen.
Tilbage i 2003 vandt bandet den prestigefyldte jubilæumskonkurrence på det legendariske københavnske bluesmekka Mojo.
Men denne torsdag aften spiller de i Hugo's Kælder, med beskidt bluesrock, swingende shuffleblues til sumpet swamp, men udføres stadig med respekt for traditionen.
Med dette superhold bestående af nogle af landets største bluestalenter venter der en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige.
pm