Traktorkammerater i pløjekrig

Foto: Tina Skou Pedersen - Kunne det ikke være sjovt med veteranpløjning, sådan lød ordene, da en flok landmandsvenner var samlet, og to år senere står de klar på en nøje opmålt mark i Vindinge. Det er råkold lørdag i november, og 11 entusiastiske landmænd mødt op for at deltage i deres egen pløjekonkurrence. De kender alle hinanden i forvejen, så stemningen er høj, men der er alvor i hyggen. Det er taktfaste lyde, der kommer fra de gamle maskiner, som spænder fra Ford til Ferguson. Fællestrækket er, at traktorerne hører til kategorien veteran – og derudover at man deltager for hyggens skyld. En pløjekonkurrence er ikke et tilfældighedernes spil, tværtimod. - Vi giver jo point fra 1-10. Og vinderen er simpelthen den, der pløjer bedst og pænest, siger Axel H. Nielsen, der er en af dommerne i konkurrencen. Han ved, hvad han taler om. Han har været landmand siden 1947 og prøvet traktorerne da de var fabriksnye. - Det vi kigger på er, hvorvidt der pløjes flækkede fuger med fuld gennemskæring. Hvor kompliceret det end lyder, kan dét som Axel H. Nielsen kigger efter nemlig ses med det blotte øje af alle fremmødte, uanset pløjeerfaring- og forstand. - Grunden til at vi overhovedet pløjer, er, at stubrester og grønt skal vendes ned i jorden til forrådnelse, så marken er klar til, at noget nyt kan blive sået, siger han. - Nu kan man tage den pløjning derovre til eksempel, der har man ikke fået vendt alt det grønne ned, det er lidt knoldet, og giver nok ikke mere end 5 i bedømmelsen. Så er der sådan en som den her, hvor det er helt jævnt, skarpt og ensartet. Den får nok 10.

Dreng og Danmarksmester

Den eminent pløjede matrikel tilhører da heller ikke hr. Hvem-som-helst. Per Jørgensen på 60 år har nemlig pløjet, siden han var syv. Derudover vandt han DM i veteranpløjning i 2012, og har siden også deltaget ved Europamesterskabet i England. Stadig deler han den fælles opfattelse, at det er hygsomt, med ordene: - Det er en fridag! Men med sin kasket, sin knaldrøde kedeldragt og en svensknøgle af betydelig størrelse i hånden ligner han mere en ambitiøs Le Mans-mand end en landmand, der er mødt op kun for sjov. - Man skal tage det alvorligt. Det duer jo ikke at komme her, hvor alle kender hinanden og så være ham danmarksmesteren, der lavede noget værre juks, siger han. Ham ved siden af er i dette tilfælde Rasmus Nielsen. Han er kun 12 år, men utroligt nok er dét ikke det mest bemærkelsesværdige: Den Fordson Power Major fra 1959 som han sidder på, tager prisen. For bare 14 dage siden blev den nemlig betegnet som en bunke ubrugbart metal, der ikke engang ville kunne køre sig selv til skrot. Men takket være Rasmus’ far, Jens Nielsen, kører den lyseblå traktor nu og brummer om kap med de 10 andre maskiner på marken. - Jeg hørte om arrangementet, og tænkte, at det skulle jeg da være med til. Så måtte jeg jo finde en hurtig løsning, og min svoger havde så denne her stående på Møn, helt ubrugelig. Så jeg har skiftet startrelæ, udstødning, vandpumpe, ledninger og brændstoffilter på den. Mens han fortæller, er hans blik fastfrosset på traktoren, der langsomt men sikkert bevæger sig frem og tilbage i landskabet. Han står og betragter sin søn og sin genfødte Fordson på det stykke jord, der i de næste par timer er deres.

Jord i hovedet

De timer er hurtigt forbi. Den taktfaste brummen mister flere og flere decibel, efterhånden som landmændene får pløjet færdigt, og skifter gearstænger ud med håndbajere. Marken der før var et blegt stubbet levn fra sommerens høst, er nu klædt i en chokoladebrun dragt, som dufter af nylig vendt november-jord. De bekendte bønder står tilbage, og kan nyde ikke bare synet, men også succesen. En dag med ‘jord på hjernen’ er vel overstået.